Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Vennemødet i Kjøbenhavn 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542 Vennemedet i Kjøbenhavn 1866.
de hellige Apostler efter hans Mund havde efterladt
hans Menighed, og at denne Troesbekjendelse skulde holde
Kjætterne i Ave og tjene til ufravigelig Forskrift for
alle dem, der lærte i Menigheden. Saaledes stiftedes da
den store Statskirke, hvori Menighedslivet enten
aldeles uddøde, eller maatte herislide sine Dage i et Stats
fængseJ, ja et Cellefængsel, omgivet af utallige tvungne
Bekjendere, der umulig kunde have noget enten med Aanden
eller med Troen og Daaben at gjøre, men som maatte
gjøre i Almindelighed Daaben saa uvirksom, at Alverden
kaldte den magtesløs. Saaledes uddøde da Menighed s-
Livet ogsaa i Grækenland, hvor man indsmuglede
den selvgjorte Troesbekjendelse ved Daaben istedenfor
den apostoliske, og det hensled sine Dage der, hvor
man dog bevarede Daabspagten, men forresten lod
det være ligegodt med frivillige og tvungne Bekjendere,
og hvor man efter selvgjorte Forskrifter*) gjorde det til en
Betingelse at følge dem, for at være Lærere i Menigheden.
At nu disse tre mærkværdige Kirkebyer iØsterleden
end ikke sent i Middelalderen var aldeles glemte, det saa
man paa det store Korstog, der gjordes her fra Vesten
ud til den hellige Grav, thi da hører vi, at det var
net op disse tre Stæder, som Herren følte sig drevet til,
en efter anden, at indtage, .først Nikæa, dernæst An
tiokien og endelig Jerusalem, men da man i Pave
dømmets Tid tog kjødelig og verdslig Alt, hvad der var
aandelig ment og sagt, saa er det kun mærkværdigt som
Forvarsel paa, hvad der skulde ske, naar Menigheden
vaktes af sin Dvale og aandede paany, og hvad der ogsaa
er mer end begyndt at ske.
Den Gang nemlig Guds- Or det igjen vaagnede hos
Luther, vaagnede, maa vi vel sige, som et Svøbelsebarn
i Troens Skjød, se da stod den rettroende Statskirke
i Nieæa dog for ham som det Højeste, d^r da kunde
naaes, og skjøndt han ingenlunde med Grækerne vilde
ombytte den apostoliske Troesbekjendelse ved
Daaben med den nikæniske, saa kom dog hverken han
eller hans Venner videre, enten i Henseende til Bekjendelsens
Frihed eller i Henseende til Menighedslivet, for hvilket
*) Hos os raindes vi Luthers lille Katekismus og den
augsburgske Konfession. H. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
