Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Vennemødet i Kjøbenhavn 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vennem#det i Kjebenhavn 1866. 545
bygde dette Hus, hvor det er saa glædeligt at se en
Mængde forsamlede i Vorherres Jesu Kristi Navn, og
hvor jeg er vis paa, at Bekjendelsen, Forkyndeisen
og Lovsangen har den Tone, som der forEngle er mere
Glæde over, end over de Toner, der lyder i alle vore
Kirker."
Da Pastor Boisen i Stege skrev derom i sin „Bud
stikke", husker jeg, han bemærkede om Grundtvig: Han
undtog ikke en Gang Vartou, men det mente dog
Boisen, man maatte gjøre. Neppe har dog nogen Præst
samlet en Frimenighed med den sunde Tanke, som
Birkedal, der sagde: . . . „derfor er jeg bange for at
kalde Institutioner — for at bruge det fremmede Ord —
tillive, som skulle have Skin af at være apostoliske
uden at den apostoliske Aand gjennemstrømmer dem", og
som sagde til Menigheden i Ryslinge: Jeg frygter for
enhversomhelst Ting, der skulde have et Skin, men maa
savne Kraften, derfor ville vi ikke bære os anderledes
ad end hidtil, baade med Hensyn til Kirketugt og med
Hensyn til det Øvrige, som saa ofte bliver Snarer, der
lokke unge, uerfarne Menigheder i deres Gavn."
Der var naturligvis mange Talere ved Mødet baade
den 10de og Ilte, og jegvilde gjerne paa det indstændigste
anbefale frisindede Læsere og Læserinder Bogen: Det
kirkelige Vennemøde 186 6. Den er vistnok udsolgt,
men kommer dog sikkert ud igjen, da den ikke blot ved
Biskop Grundtvigs eget magdøse, men ogsaa ved Andres,
som C.J. Brandts Foredrag vel er et af de Smaaskrifter,
der giver det klareste Indblik i den kristne Frimenig
heds Vilkaar i Statskirkerne ligesom anden Dags For
handling giver i Skolesagen i Danmark. Jeg skal her
blot nævne af Brandts Lignelse om Fuglen og Ægget
den klare Paavisning af de to Retninger, der strides i
en Stats- eller Folkekirke, hvoraf den ene tænker paa
Fugle-Ungen derinde, der skal have fri Luft, og den
anden paa Æggeskallen, der skal holde til.
At heller ikke Friheden skaber enten Livet eller
Lyset, skjøndt den er det nødvendige Vilkaar for
Væksten baade i Liv og i Lys, glemte man ikke. Ja,
Brandt talte selv derom idet han sagde: Vi nærer ikke
den tomme Indbildning, at det kristelige Liv udspringer
af Friheden; thi en Ager bærer da ikke Sæd, blot fordi
11. 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
