Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Vennemødet i Kjøbenhavn 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
546 Vennem«del i Kj#benhavn 1806.
Luften paavirker den. Men det er vor Overbevisning-, at
borgerlig Frihed — skjænket eller kjøbt, det vil sige:
indenfor Folkekirken eller udenfor samme — er ligesaa
nødvendig for det kristelige Liv og navnlig for Menigheds-
Livet, som Luften er for Aandedrættet." Og Grundtvig
selv sagde: . . . der kan ligelidt opvokse noget kristeligt
Lys af Folket, som det kan udspringe af Staten, det
maa kommt herovenfra, og idet vi stræbe efter, at
den kristne Menighed med Guds Hjælp maa udvikle sig
i Folkekirken, uden at vi lægge det mindste Baand paa
Nogen eller paa Noget, er det vist, at vi arbejde ikke
paa at nedbryde, men paa at op bygge".
Næste Dag, den Ilte, indledede Biskop Grundtvig
selv Talen om Skole ogOplysning, den menneskelige
og folkelige Oplysning i Danmark, som udvikler og
klarer sig, saa han er ganske vis paa, at det nu ikke
kan vare længe, at denne Oplysning gjør sig mer og mere
gjældende, uden at ogsaa de Højlærde maa indrømme, at
hvorledes det end gaar til, saa har vi dog ikke blot, hvad
de længe har forundret sig over, fløjet dem forbi i Fri
hedssagen, idet vi kræver en virkelig menneskelig
Frihed, ikke blot for Tanker, men for hele Menneske-
Livet, men vi er ogsaa fløjet dem forbi i selve Oplys
ningssagen, som var deres Palladium og, som de kaldte
det, deres Ære og Stolthed. Nu véd vi, at det er slet
ikke underligt, det er en følgelig Sag, fordi vor ligesaa
menneskelige som guddommelige Læremester, Jesus
Kristus, selv er baade Lyset og Livet, men det er jo
umuligt, at Verden med sine mørke og døde Forestillinger
om Kristendommen kan forståa det; den maa virkelig
troskyldig anse det som en splinterny Lærdom, der er
falden ned fra Skyerne. Vi ser derfor ogsaa, at selv
Kristne, som gjennem Stats-Kirken erblevet forvænte,
har ondt nok ved at fatte, at Kristendommen hænger
paa det nøjeste sammen med hele den menneskelige
Frihed og Oplysning." . . .
Her maa jeg standse og kun fortælle Læseren, at i
Vennemødet 1866" findes Kriste nKolds Fremstilling
paa Mødet af sit mærkværdige Levnetsløb, og den Fremstil
ling er saa udmærket, at den sikkert ikke skuffede Bjisk op
Grun dtv igs Forventning, der selvmældte: Jeg har bedet
Kold, den menneskelige og folkelige Oplysnings Hovedmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
