Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Lidt om Grundtvigs kirkelige Forkyndelse fra omtrent 1860 til Vaaren 67
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om Gf.s kirkelige Forkyndelse o. s. v. 569
dermed, ligesom at se ham nøgen og klæde ham, eller
naar han er syg eller i Trængsel at besøge ham, hvorved
han selv har peget paa sine smaa Brødre, hvis Ve og
Vel han betragter som sit eget, og hvis Nød og Trængsel
hos alle hans Troende skal vække den samme Med lid en
hed, som om vi saa ham selv deri". Overhovedet talte
han imod den Sygelighed at sukke og klage over hvad
Herren enten i sit Kjød eller i sin Menighed har lidt og
er salig trøstet over for længe siden, en Sygelighed,
som Herren langt fra at finde Behagelighed i, meget
mere opmuntrer os til at modstaa med den Forsikkring, at
hver Dag har nok i sin egen Plage". Og han siger
videre om Sjæle-Angsten i Getsemane: Og sandelig
kristne V.! naar vi saa levende som muligt kommer denne
Time ihu og tror i vort Hjerte, at det var kun ogsaa
vor Synd fordi det. var al Verdens Synd, Jesus bar,
paatvang sig godvillig Skylden for, skjulte med sin Kjær
lighed og led derfor denne Trængsel og Angst, som skal
være over hvert Menneskes Sjæl, som gjør Ondt, sandelig
da er det ingen ægte og sund menneskelig Følelse, om vi
falder i Graad og udbryder i Klager over den Del, vi
havde i hans Pine, den Draabe, hvormed vi personlig har
forbittret den Kalk, Faderen rakte sin enbaarne Søn. —
Nej, den dybeste Beundring, den inderligste Taknemmelighed
og den reneste Glæde, vort Hjerte kan ramme, det er de
Følelser, hvortil Aanden da rører det troende Hjerte og
som vil bryde ud i Lovsangen, der ogsaa kan strømme
med Taarer, men det er Glædes-Taarer fra Hjertedybet,
som Våndene over den udstrakte Befæstning, hvori Guds
Engle bade sig".
Ligesom da Grundtvig højlig priser den lykkelige
Indskydelse hos Kingo, at begynde sine Passions-Psalmer
med Herrens Lovsang, som han i sine Festsalmer optog
næsten uforandret, saa kan vi da nok vide, at han i
Sangen om „Jesus i Urtegaarden" udelod det første
Vers, der hos Kingo begynder med Ordene:
nOver Kedron Jesus træder
Med frivillig Aand og Mod,
Græder alle Øjne, græder,
Græder, om I kunde, Blod!"
Hos Grundtvig begynder den da med:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
