Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Lidt om Grundtvigs kirkelige Forkyndelse fra omtrent 1860 til Vaaren 67
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om Gr.s kirkelige Forkyndelse o. s. v. 573
af Faderens tilbagevendte Kjærlighed, som skrevet staar:
Da han blev dødet paa Kjødet, blev han levende
gjort iAa nd e n." Hermed ser vi, det var himmelvidt fra
Grundtvig at nægte, at Frelseren blev forladt af Gud,
og han lærte netop samtidig, at det blev han aandelig
og sjælelig i Getsemane, bortkastet fra Guds Aasyn
under den Trængsel og Angst, der skal være over
hver den, som gjer det Onde". Det er kun en Gjen
tagelse paa Korset af Sjæls-Forladtheden i Getsemane,
han antog for at være en Misforstaaelse. Han lærte
fuldt ud: Kristus har baaret, som Guds-Lammet, vore
Synder paa sin Sjæl i Getsemane og paa sit Legeme
paa Korset, som og skrevet staar: Han bar vore Synder
paa sit Legeme paa Træet*)
I sine ældrePsalmer kom han ikke til at gjøre nogen
Forandring efter at han havde faaet det nye Syn paa
Forholdet mellem Lidelsen i Getsemane og Lidelsen paa
Golgatha.
Der er natuiligvis Mange, som har hørt Verdens
Spot med Grundtvigs ..glade Kristendom". En Ud
talelse fra ham selv herom i 186 3 maa jeg berøre, jeg
siger kun berøre, da jeg ingen Opskrift til den har ved
Haanden. Tredie Søndag efter Paaske, da Evangeliet
peger paa Sorgen og Glæden hos Herrens første
Disciple, begyndte han sin Præken med, at det naturligvis
ikke kunde være ham übekjendt, at ikke blot den let
sindige Verden spotter med hans saakaldte „ glade Kristen
dom", men at ogsaa alvorlige Mennesker, som virkelig
spørger efter Vorherre, har syntes, at han undertiden har
udtrykt sig urigtig eller uforsigtigt om de Ting, der
hører til Guds Rige. Hertil sagde han, at det er ikke
blot meget rimeligt, men det maa være vist, at han det
har gjort, da han ikke har apostolisk Ufejlbarhed,
*) En tredie Mening om Frelserens Udraab paa Korset, ved
Siden af Kingos og Grundtvigs, er den, at Frelseren
i sin Pine trøsted sig ved den Davids-Psalme, der be-
gynder med Ordene: Min Gad, min Gud! o. s. v. Det var
f. Eks. S. B. Herslebs Mening, den i Tiden første dog-
matiske Lærer ved vort Universitet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
