Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Lidt om Grundtvigs kirkelige Forkyndelse fra omtrent 1860 til Vaaren 67
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om Gr. 3 kirkelige Forkyndelse o. s. v.
572
at der da vel alle Vegne trænges højt til Vorherres Jesu
rige Naade, der aldrig udslukker, men oppuster den
rygende Tande, og vil, naar han hos os, som hos Simon
Peder, har vakt den sovende Samvittighed til en sand
Omvendelse i Troen, gjøre os dobbelt ivrige og frimodige
i Bekjendelsen, saa vi slet ikke vil vide af noget Andet
til Frelse, end Jesus Kristus, den pinte og under
Pontius Pilatus korsfæstede, eller vide af noget Andet
til Liv og Salighed, end den fra de Døde opstandne,
himmelfarne Jesus Kristus, som dog med sin Aand i
sit Ord er med Sine alle Dage til Verdens Ende/’
Af andre Betragtninger hos Grundtvig ved Lidelse s-
Historien fra et af Aarene Seksti skal jeg anmærke
hans Bortvisning at den gjængse Mening, at den stærke
Syndserkj endelse og bittre Anger" skulde være de
sikkreste Kjendemærker paa en sand Omvendelse.
Han pegede i den Henseende paa de to Mennesker, Skriften
viser os, som de, der havde den stærkéste Synds-Er
kjendelse og følte den bittreste Anger, og det var
aabenbar Kain og Judas Iskariot. Og han viste ved
Siden deraf hen til, hvorledes Herren forudsagde i sin
Mildhed Simon Peder hans dybe Fald, saa han ikke
kunde falde i en fortvivlet Anger.
Vi skal derfor langt ti a at ophøje den stærke
Synds-Erkjendelse bede Gud bevare os fra den, saa vi
ikke ved den skulde ledes til Fortvivlelse, men skamme
os over vore Synder og tåge trøstig vor Tilflugt til Guds
Naade i Kristus.
Endnu en anden Betragtning ved Lidelses-Historien,
som Grundtvig med Nidkjæi hed stræbte at gjøre gjældende
ude i Aarene Seksti, var den, at det kun var ved en
Misforstaaelse, at Døds-Ordet: Min Gud, min Gud,
hvi har Du forladt mig!" er kommen ind midt imellem
Livs- Ordene fra Korset: til Frelserens Moder, til
Johannes og til Røveren og Frelserens glade Anbefaling
af sin Aand i Faderens Hænder. Grundtvig oversatte
— som han sikkerlig har grammatisk Ret til: Min Gud,
min Gud, hvi forlod Du mig! Og dette Udraab mente
han, var netop fremkaldt i et Tilbageblik paa den
mørke Time i Getsemane just ved den livsalige Folelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
