Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Lidt om Grundtvigs kirkelige Forkyndelse fra omtrent 1860 til Vaaren 67
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om Gr.s kirkelige Forkyndelse o. s. v. 585
som før, at Frelseren naturligvis ogsaa nedfor til Døds
riget for at frelse, idet han skarpt fremhævede, at
enten maatte man tro, at der var Frelse ogsaa i Døds
riget ved Jesus Kristus, eller man maatte antage, at
alle Mennesker, som ikke her kom til at tro paa ham,
de gik evig fortabte, thi at antage, at Endel af
Menneske-Slægten skulde blive frelste udenfor Jesus
Kristus, vilde være at gjøre hele Kristendommen til
Løgn og Tant. Saa betragtede han Sagen i Forhold til
Kjærligheden hos baade Gud og Mennesker, og han
anførte Stedet hos Peder, at derfor er Evangelium
forkyndt for de Døde, at de vel dømmes for Mennesker
i Kjødet, men dog leve op for Gud i Aanden". Han ud
talte da ogsaa, at det for kjærlige Hjerter under alle
Himmel-Egne er en utaalelig Tanke, at deres hedenske
Forfædres Sjæle, som ikke paa Jorden havde hørt eller
kunde høre Kristi Evangelium, de skulde være evig for
tabte, men han gjorde dog ikke, som mange gjør; han
indskrænkede slet ikke selvraadigt Frelsens Mulighed i
Døds-Riget kun til dem, der levede udenfor den saakaldte
Kristenhed*), men kom visselig Herrens eget Ord i Hu
(Matth. 12te) omGrændsen for Synds-Tilgivelsens Mulig
hed ogsaa i den tilkommende Verden", skjøndt han
ikke uetop brugte det samme Udtryk, men sagde nok:
som ikke i sit Hjerte havde for evig afsvor et
Kristus og hans Evangelium", eller brugte i al Fald et
lignende Udtryk. Afsvoret" eller ,,forsvoret" kan jeg
godt mindes, han sagde. Den milde og yndige Forkynd
else endte med, at Herrens Nedfart besvarer det gamle
Spørgsmaal hosPsalmisten: Skalnogen fortælle din Barm
hjærtighed i Graven, skal dine Undere kjendes i
Mørket og din Eetfærdighed i Glemselens Land? thi der
til kan nu Guds Menighed svare: Ja, Gud være lovet,
der bøjes ikke forgjæves Knæ**) i Jesu Navn enten
*) Hvor utilegneligt kan der ikke vrøvles paa en Præke-
stol, hvad enten Taleren kaldes Pietist", Grundtvigianer"
eller hvad!
**) At der er Fure for at rtabe sin Sjæl", lærte Grundtvig
ligesaa alvorligt som Andre, men han saa Fortabelsen
i Sjælens egen Tilstand, ikke i Døds-Øjeblikket
udenfor den. Til dem, som indbilder sig, at Trods mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
