Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Lidt om Grundtvigs kirkelige Forkyndelse fra omtrent 1860 til Vaaren 67
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om Gr.s kirkelige Forkyndelse s. v. 589
der vogtede Vidnernes Klæder ved Steningen, en Opfyldelse
af Stefans Bøn, og saa ud til Israels lyksalige Omvend
else paa det Sidste, efter Stefans og Paulus’s med Frels
erens egen inderlig sammenslyngede Forbøn. Oghanspaa
ede nærmest ved Synet af dette Kronskud (Stefan betyder
Krone) afCederen paa Libanon, atder,,ogsaa hos os skal
opvokse etTræaf det mindste Frø", af det lille Guds
Ord, der vel ikke kan lignes ved Cederen paa Libanon,
men dog ved Bøgen paa Sletten, som ogsaa gror højt over
alle Madurter og hvori ogsaa Himlens Fugle bygge Eede
og lader deres Røst høre mellem Grenene."
Den sidste Søndag i Aaret 1866 kom han vel ihu,
hvordan han før, i det lille Selskab ved Guds-Barnets
Fremstilling i Templet" havde set Forbi Heder paa, hvad
derfindes i Kristi Menighed; thi han begyndte med, at nu
havde han ingen ny Anvendelse længer at gjøre deraf,
og han bemærkede med det samme, at om det end paa
flere Steder „efter Omstændighederne" endnu kan være
det bedste at dvæle ved Hyrderne ved Betlehem og ved
Simeon og Anna, saa vil dog Herrens Tjenere, naar de
bliver gamle, holde sig i Forkyndelsen til Herren selv som
lian er hos sin Menighed, som han selv har sagt: den,
som ikke samler med mig, den adspreder", og Guds-Barnets
Fremstilling i Templet gav ham da paa denne Søndag
Anledning til at tale om Menighedens Fremstilling af de
Smaa for Herren ved Daaben, og med Styrke hævdede
han da Barne-Daabens Berettigelse.
Vi kommer senere til at høre lidt om hans Betragt
uing af Barne-Daaben og skal derfor straks gaa over til
hans indholdsrige Tale paa Nytaarsdag 1867.
Paa den borgerlige Nytaarsdag plejede nok Grundtvig
mest at tale om det Danske og det Kristelige i Dan
mark. Det gjorde han i det mindste flere Gange, og paa
denne Nytaarsdag talte han om det Naturlig-Menneske
lige, det Folkelige og det Kristelige og udtalte blandt
Andet:
Det er vitterligt, at jeg paa den ene Side langt
klarere og skarpere, end det i mange Aarhundreder er
sket, har skilt det nye Menneske-Liv og den nye Pagt
fra den gamle og skilt det Kristelige fra det Jødiske
saavelsom fra det Hedenske, ja af al Magt indskjærpet,
at Kristendommen som Guds Kjærligheds Aabenbaring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
