Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Lidt om Grundtvigs kirkelige Forkyndelse fra omtrent 1860 til Vaaren 67
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om Gr.s kirkelige Forkyndeise o. s. v
590
har sit eget Liv og^Lys i Yorherres Jesu Kristi Munds-
Ord til os ved hans egne Indstiftelser, men at paa den
anden Side har jeg ikke blot indskjærpet, at alt Aandeligt
og Kristeligt maa have baade aandelig og borgerlig Fri
hed, men jeg har været langt fra, som detlænge har været
Skik i Kirken, at stille det gamle eller hvad man kalder
det ,.naturlige" Menneske i skarp Modsætning til det nye
kristelige Menneske, som om de stod fiendtlige mod hin
anden som Guds og Djævelens Børn, saa at det Ene
først maatte tilintetgjøres, for at det Andet kunde skabes,
da jeg meget mere har gjort det til mit Yalgsprog:
Først Menneske, saa Kristen! da en Kristen jo er
hverken mer eller mindre end et ved Troen og Daaben
af Guds Aand og Ord kristnet Menneske, ligesom Guds
Son Jesus Kristus jo med Flid kaldte sig Menneske-
Sønnen og Apostelen Paul us udtrykkelig vidner baade
at det naturlige Menneske er Adam den Første og det
aandelige Menneske Adam den Anden, samt at Guds
Søn blev Menneske som En af os i alle Maader, kun
uden Synd.
Og da nu Mennesket, med Følelsen af at være
ved Ordet og Samvittigheden i Slægt med den usynlige,
men levende Gud, ikke færdes iYerden uden som Medlem
af et Menneske-Folk med menneskeligt Tungemaal,
saa har jeg fundet det Samme om det Folkelige, som
om det Menneskelige, at i Tidens Løb Jesus Kristus og
hans Aand var saa langt fra at betragte det som frem
med eller ligegyldigt, at de vil have Guds-Eigets Evangelium
forkyndt for all e Folke-S t am mer paa deres eget Moders
maal, hvorpaa det altsaa beror, hvorvidt den himmelske
Sæd kan falde i god Jord og hvorvidt det glædelige
Budskab, Naadens og det evige Livs Ord, kan aabenbares
for Mennesket under alle Himmel-Egne, og hvor fuldt
og levende de adskilte Folkestammer og Tunge
maal kangjennemtrængesafdet aandelige Guds Folks,
den kristne Menigheds Hjertelag, Tankegang, Lys og Haab,
Glæde og Fælleskab om den himmelske Fader og hans
enbaarne Søn, Yorherre Jesus Kristus i den Hellig
aand."
Han omtalte Striden og Penne-Fejderne om den Sag,
og var glad ved, at han, under sit lange Levnetsløb, dog
betimelig havde lært, at Trætten paa Papiret og efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
