Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Et Oplysnings-Ord om Folkekirkens Indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Oplvsnings-Ord om Folkekirkens Indre. 601
I en „Etterskrift" gjentager nu Grundtvig sin ofte
fremstillede Betraktning af de kirkelige Forhold, men med
Oplysninger, hentede fra enkelte Tilstande inde i den
gamle Statskirke, hvori det var friere, end mange nu
vilde have Forholdene inde i selve Folkekirken. Det
vil ihugkommes af dem, der har fulgt med de kirkelige
Begivenheder i Danmark, hvorledes danske Bisper hojtide
lig havde modsat sig Mindretallets Frihed til selv at holde
Præst inde i Folkekirken, medens Biskop Kierkegaard
i Aalborg dog gik ind paa Sagen og som Kirkeminister
tog den i sin Haand, men maatte snart paa Grund af
Sygelighed træde ud af Ministeriet. Hans Eftermand,
Minister Hansen, fortsatte med friske Kræfter i Kierke
gaardsSpor, og først blev det Lov, at naar 20 Familier
slog sig sammen derom, skulde de inde i Folkekirken faa
en Fripræst for sig selv, naar Kongen stadfæstede
Valget. Senere gik det igjennem, at naar kun 10 Familier
slog sig sammen, skulde Tilladelsen være givet, paa
det Vilkaar, at Vedkommende sørgede selv for Kirke eller
Bedehus. Det var, som fer berørt, Birkedals Afsæt
telse, som førte Sagen frem paa Rigsdagen, da det
halve Byslinge Sogn ikke for nogen Pris vilde skilles
fra ham, og hverken han eller Folket havde Lyst til at
være udenfor den danske Folkekirke.
Da Grundtvig skrev sin Efterskrift" til Den danske
Statskirke" 1867, var man imidlertid ikke kommet saa
vidt i Frihedssagen, og endnu staar Ønsker tilbage*),
navnlig med Hensyn til Kirkers frie Benyttelse ogsaa af
Mindretallet, naar de vil benytte dem paa Tider, da de
ikke er Flertallet med deres Præst til Hinder. Grundt
vig skrev:
I den Menneske-Alder, som er forløben, siden Bogen
om den danske Stats-Kirke først udkom, er der foregaaet
en Forandring med den og ej blot med dens Navn, som
er forandret til Folke-Kirke; thi ved Troes-Friheden
og ved Sognebaandets Løsning er den virkelig for
andret fra et Fangebur med snevre Aflukker til et folke
ligt Samfund med frie Samlag, saa hvad der end
*) Med Hensyn til den aandelige Side staar, saavidt jeg
kan se, Psalraebogs-Frihed nærmest blandt Ønskerne
for Øjeblikket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
