Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Et Oplysnings-Ord om Folkekirkens Indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
602 Et Oplysnings-Ord om Folkekirkens Indre.
er tilbage af Tvang og Stavnsbaand, maa betragtes som
Levninger af Trældommen, der snarest muligt skal
vige for Frihedens fuldstændige Gjennemførelse. Naar en
saadan Gjennemførelse af Kirke-Friheden, hvorved baade
Talere og Tilhørere løses fra alle de verdslige Baand, som
Aan den undviger, beskyldes for at være en Opløsning
af Kirke-Samfundet, da lader man uændset, at Talen ej
mer kan være om den opløste Tvangs-Kirke, men om den
nye Fri-Kirke, som maa stræbe at vinde en tilsvarende
Skikkelse, hvad kun kan ske ved frie Menigheder med
Fripræster, der ej vil paatage sig noget andet Baand,
end det, som Herrens Friheds-Aand selv ved Daaben paa
tager sig og paalægger hele Menigheden.
Naar man derfor raaber sig hæs paa, at vi, som
kjæmper for Præste-Friheden, stræber formastelig at op
løse Kirke-Samfundet fra Arildstid, da enten lyver man
med Flid eller røber dog en grov kirkehistorisk Uviden
hed baade i det hele og i Henseende til den danske Kirke
især, thi i sin Oprindelse var det kristelige Troessamfund
aabenbar en Frikirke i den jødiske Kirke-Stat,
eftersom baade Apostlerne talte frit i Templet og det
store Raad i Jerusalem øvede Myndighed over de Kristne
af jødisk Byrd, som baade i Damascus og anden
steds udenfor Jødelandet. Hvad dernæst den lutherske
Statskirke i Danmark angaar, da finder vi endnu ved
dette Aarhundredes Begyndelse Frimenigheder midt i
den trindt i Riget, overalt hvor der kun var Enighed om
Alter, Tro og Daab, om end Gudstjenesten ej blot forrettedes
i et fremmed Tungemaal, men med en egen Psalmebog
og andre Kirkeskikke, end det danske Ritual fore
skriver. Dette viste sig da ogsaa klarlig midt i Hoved
staden, hvor det hørte til de Fremmedes Privilegier,
at der fandtes hele tre tydske Kirker med det lutherske
Navn, hvis Medlemmer var spredte i alle Sogne, Danske
saavelsom Tyske, med selv val gte Præster, der ligefuldt
regnedes til den danske Statskirke og stod under dens
Superintendenters Tilsyn. Det samme var Tilfældet med
den lutherske Kirke i Slesvig og Holsten, saa det
regnedes da ingenlunde for en Opløsning af Kirke-Sam
fundet, at dertil hørte Frimenigheder, som ikke var
bundne ved den danske Kirkes særegne Forskrifter. Ligesom
da nu ved Sognebaandets Løsning delndfødte tildels har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
