Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Et Oplysnings-Ord om Folkekirkens Indre - Grundtvig atter i Kirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Oplysnings-Ord om Folkekirkens Indre. 603
opnaaet de Fremme de s Privilegier, saa kan det jo neppe
fejle, at de jo snart fuldelig vil blive sat i Besiddelse
deraf. Dette "maa altsaa agtes for et Tids-Spørgsmaal
i det smaa af samme Art som det store om den romerske
Paves verdslige Magt, saa at ligesom det kun er et
Spørgsmaal om allerede Pius den Niende eller først hans
Efterfølger skal nødes til at opgive den, saaledes er det
kun et Tidsspørgsmaal, om allerede Sjællands nærvær
ende Biskop eller først hans Eftermand vil føle sig be
væget til at indrømme danske Menigheder en Plads i
vor Folke-Kirke, og med dette Haab vil vi trøste hverandre."
Grundtvig atter i Kirken.
Da Grundtvig var bleven frisk, var det naturligvis Menig
hedens inderlige Ønske, at han vilde tåge den indleverede
Afskeds-Ansøgning tilbage. Det var da ogsaa hans eget Ønske
at komme ind i Embedsgjerningen igjen. Men han vilde
have et udtalt Ønske fra sine Venner og Tilhørere at
holde sig til i Tilbagekaldelsen. Der holdtes da (hos
Handskemager Larsen?) et Møde, som udtalte Ønsket.
Grundtvig selv var tilstede og erklærede for sit Vedkom
mende, at naar Menigheden vilde have ham tilbage, saa
var han villig. Biskop Kierkegaard ferte Sagen med
Alvor i Ministeriet; Biskop Marten sen gjorde vel
Indvendinger, men det gik alligevel, og 4de Advent-
Søndag havde Menigheden den Glæde at se sin kjære,
højærværdige Biskop i Embeds-Gjerningen paany. Af et
Privat-Brev fra en tilstedeværende Nordmand, læste vi i
Kirkeligt Folkeblad" følgende lille Meddelelse om
denne Søndag i Vartou:
Jeg behøver ikke at beskrive den lune, hyggelige
Kirke; den kjender De jo bedre end jeg, De kjender og
har følt Stemningen — skal jeg kalde det saa — der
paatrænger sig En der, og saa den mægtige Følelse af,
at her er man midt inde i et levende Samfund, at én
Aand har trukket Menigheden sammen. Vistnok kunde
der vel denne Dag i den tidlig overfyldte Kirke blande
sig en Del, drevne af Nysgjerrighedens Aand; men der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
