Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvig atter i Kirken - I 1868 indtil Vennemødet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig atter i Kirken. 605
aand os, som den guddommelige Livs-Kraft, men
skaber først det ny Liv i os, naar vi vinter det
deraf.
..Saaledes følde den troende Kvinde, at Daaben er
det eneste sande Gjenfødelsensßad og at der maatte
være et Led i vor fælles Troes-Bekjendelse, hvor
ved den blev det, men hvilket Led det maatte være,
kunde hun ikke udgrunde, og da hun i min j.Søndags-Bog"
fandt, at det var Jule-Ledet om Herrens Undfangelse
og Fødsel, turde hun dog ikke ret tro sine egne Øjne, da
jeg, mente hun, ellers nødvendig ved alle Lejligheder
maatte gjentage saa vigtig og saa hemmelig en Sandhed.
Dette er nu ogsaa min Følelse, som klarede sig jo mer
jeg betænkde, at ligesom det ene er ved Troen paa
Jesu Avling af den Helligaand vi kan modtage
Jesu Kristi Livs-Aande, saaledes var det først ved
s?n Opstandelse fra de Døde, Herren fik Ret. til at
meddele os den, som skrevet staar: at det var ved
Opstandelsen, han førte Liv og Uforkrænkelighed
for Lyset, og det er ved denne hans Opstandelse, Daaben
frelser os."
Ogsaa Jule-Dagen samme Aar indskjærpede han
lejlighedsvis det Samme i Vigtigheden af først og frmest
at tro paa Jesus Kristus, undfangen af den Hel
ligaand.
I 1868 indtil Vennemødet.
Grundtvigs Aasyn havde altid igrunden været præget
af dybt Alvor, men en Veninde af ham skrev denne Vinter,
at der efter Sygdommen og Helbredelsen var kommet
som et nytTræk netop deraf om hans Mund. Han sagde
ikke ret meget, men var saa mild og kjærlig". Om
hans Sygdom var der naturligvis ikke synderlig Tale, men
dog kunde han til Nærtstaaende, som engang ved Besøg
af to kristne Veninder, tale uforlignelig dejlig om Guds
store Naade ogsaa med kjendeligt Hensyn paa sig selv
og det Overstandne.
Forøvrigt fulgte han, som før, med Deltagelse Be
givenhedernes Gang i det Store og i det Smaa, i og uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
