Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - I 1868 indtil Vennemødet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606 I 1868 indtil Vennemedet.
for Fædernelandet, idet der forelæstes ham af Tidender
og Blade. Skjøndt han nu ikke længer kunde se at læse,
skrev han dog fremdeles, det vil sige: han malede store
latinske Bogstaver (før skrev han gjerne gothisk’’ Skrift)
henad Papiret. Denne Skrift saa jo underlig ud, men var
dog læselig, og han kunde saaledes fremdeles |ogsaa skrive
Opskrift til sine Prækener, og denne Opskrift forelæstes
for ham gjerne 4 Gange med længere Mellemrum, sidste
Gang om Søndagen lige før han kørte afsted til Kirken.
Enkelte syntes først paa Vinteren, at det oftere faldt ham
lidt tungere end før at tale fra Prækestolen, og hans
Prækener var nu ogsaa kortere, men hans Tiltaler fra
Alteret ved det saakaldte Skriftemaal, der var saa ganske
korte de omtaltes af Alle, jeg har mødt, som saa „vid
underlig dejlige og gribende i al deres Jævnhed". Og
saa paa Prækestolen mærkede man Tid for Tid hvordan
Kræfterne tog til.
Han havde jævnlig Besøg. Saaledes kom under Faste
lavn nuværende Storthingsmand og Højskolelærer M. Bent
se n i Stjørdalen ud til Tuborg sammen med Pastor Koster.
Der var da inde hos Grundtvig Handskemager Bayer fra
Odense og en anden Fynbo, og Talen drejede sig om Valg
menigheds-Sagen, hvorom der paa den Tid holdtes Møder
i Danmark for og imod". Køster optog Samtalen.
Grundtvig, der, som sagt, kun daarlig kunde se, sad med
lukkede Øjne; det saa ud, som han sov, men man fik godt
at vide, at han var lysvaagen og fulgte paa det Livligste
med, naar han indkastede sine træffende oplysende og
stundom muntre og vittige Bemærkninger. Køster førte
snart Talen hen paa Bentsen selv, som just da stod
paa Overgangen fra Handelen til Højskolen. Grundtvig
spurgte, om han havde besøgt nogen af de danske Høj
skoler. Foruden Marielyst, hvor der tilfeldigvis ikke var
Undervisning den Dag, han der vilde være Tilhører»
nævnte Bentsen et Par andre. Om dem sagde Grundt
vig intet, men da B. saa fortalte, at han agtede sig ud
til Vallekilde, siger Grundtvig: Ja Vallekilde er ikke
gal, men naar De vil kjende vore Højskoler, maa De be
søge Kol ds og Schrøders". Hvem af de to sidste han
nævnte først, mindtes dog ikke Bentsen; derfor sættes de
i alfabetisk Orden. Saa spurgte Grundtvig om Folke
højskolerne her i Norge, og da Bentsen ogsaa nævnte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
