Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - I 1868 indtil Vennemødet - Vennemødet 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
610 I 1868 indtil Vennemedet.
Birkedal, som var i Huset hos Grimdtvigs. Frøken
Birkedal fortalte, at Grundtvig var saa syg, at han vist
umulig kunde præke den næste Dag. Bentsen og Flere
tåger da ud til Hostrup, men faar ved Tilbagekomsten at
vide, at Grundtvig havde prækt og det med saadan Kraft
og Varme, som ikke paalænge. Da saa Bentsen besøgte
ham, likte han godt, at han havde bestemt sig for Høj
skole-Gjerningen, og mente, at Stjørdalen var et heldigt
Sted, da vel Jordbunden i de Egne var bearbejdet af
Wexelsen, som han bad at hilse.
Vennemødet 1868.
Gjennem næsten hele August Maaned havde Grundt
vig været saa svag, at man regned det for store Ting,
at han dog hver Søndag kunde forrette i Kirken*). Man
ventede da intet Vennemøde dette Aar, idetmindste ikke
i September. Men da saa Indbydelsen, med kort Varsel,
kom fra Grundtvig selv, saa samledes der 1100 Menne
sker. Det faldt vanskeligt at skaffe Herberge til dem alle,
men det lykkedes dog.
Hans Fødselsdag, Tirsdagen d. Bde Sept., samlede
en Mængde i den store Have paa Tuborg. Grundtvig
selv saa lykkelig ud", men talte ikke fra Trappen. Det
gjorde derimodProf. Rasmus Nielsen, Præsterne Birke
dal, Bu sek og flere. Sange blev nu, som altid, sungne,
deriblandt: Kirke-Klokke, ej til Hovedstæder;’. Det var
om Aftenen man samledes, og Haven var oplyst.
Den følgende Dag, Onsdagen, var der Kirketjene
ste iVartou, og Pastor Kø ster, som fortæller om Venne
mødet, siger: — naar jeg nu i Tankerne gjennemgaar
disse Dage, da er det mig umuligt at slippe Kirkedøren
forbi, men jeg maa bede Dem om at følge med et Øjeblik
indenfor. Det var af den 71de Psalme, Grundtvig tog
tilUdgang for sinPrædiken de to Vers: Gud, Du har lært
mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine under
*) En norsk Kvinde, som denne Sommer opholdt sig i Kjøbenhavn,
yttrede engang, at hans Eøst alligevel lød mægtig" i Kirken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
