Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Vennemødet 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
612 Vennemedet 1868.
Nærværende og overlade ham det Tilkommende, ham,
for hvem det ogsaa ene staar klart og som derfor
ene er istand til rettelig at bære Omsorg derfor og give
det sin Skikkelse. Ja, mine Venner, derfor fæster jeg
Øjet paa det Nærværende, det, som er os givet at se og
bruge, paa Ordet i Guds og Menneskenes Mimd, Herrens
Folk og Menighed, Menneske-Livet og Menneske-Lyset i
den ny, klarede Skikkelse, som det er ifærd med at iføre
sig; thi disse Ting er jo alle G-uds Naade-Gaver til os
og givne til Brug, med Løfte og med Sikkerhed paa den
Guds Velsignelse, som ene gjør, at alt kan blomstre og
bære sin Frugt; ja, Ordet, som var af Begyndelsen,
Ordet, som er Menneske-Lyset, som er det i sit Liv, idet
det levende udtrykker og aabenbarer, hvad der er i Gud
og hans Dybde, og som meddeler sig til os, at vi kan
give det Vidnesbyrd og at vi kan leve deraf, saaledes
som Herren har sagt os: det Ord. som han taler til os,
det er Aand og det er Liv/’
Og saa talte han om, hvorledes Ordet har sin Deling
til Kirken og til Skolen og hvorledes det begge Steder
har begyndt at kundgjøre sit Lys og sit Liv med fornyet
Kraft i Danmark: hvorledes unge Mennesker flok
kes, hvorledes de stirre efter Lyset og begjære altid
mere, hvorledes de lytter til Forkyndelsen af det nye
Liv og den nye Tid, der er oprundet for vore Øjne og
for vore Øren, ja det høres og skal altid høres mere og
mere og gjenlyde ogsaa udenfor vort Land, til Sverrig
og Norge, ja til England selv. Vi kan spare Røsterne,
som forkynde, at i Danmark er der Nyt iFolkemunde,
noget Nyt baade i Tale og Sang, baade i Sang om de
gamle Dage, om Heltenes Tid, og om Evangeliets Morgen
røde og om Tidens Fylde, om det salige Haab, der veder
kvæger os alle til det Sidste, om den Slægt, som ikke
skal dø, men forvandles og indgaa saaledes ogsaa legemlig
til det evige Liv."
Ja, fra Sverrig har ikke blot Mænd, men Kvinder,
saaledes i dette Aar besøgt os, for at høre. hvad det er,
som bevæger Hjerterne, saa det kan ikke forties, det kan
ikke standses af Floder eller af Have, og jeg har talt
med dem, som havde Øre for dette Ord og som skjønnede
derpaa, som* glædede sig ved, at det nu var oprundet for
deres Øjne, som de havde anset for en Umulighed eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
