Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Vennemødet 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614 Vennemedet 1868.
bede for hverandre, til at hilse hverandre med Inderlig
hed, til at vandre sammen i Fred og til at bygge paa
Frihed, som er det eneste, Menneske-Hjertet kan følge,
naar det skal følge Guds Vej, da det Gamle er for
svundet og det Nye er oprundet." Men han glemte
heller ikke at gjøre opmærksom paa, at „ dette, som vi
nu kalde det Nye, er det Ældgamle, det er det, som
kom fra Herren, og dette Frie var til førend det
Tvungne, førend al Tvang, som Hjertet ikke taaler, fordi
baade Tro og Kjærlighed, disse to- himmelske Evner,
som tjene til at forevige Livet, jo er i Frihed ;’.
Jeg maa imidlertid ikke give efter for Fristelsen til
at meddele endnu mere af Foredraget, som mangen Læser,
haaber jeg, skaffer sig selv ved at kjøbe,,Det kirkelige
Vennemede i Kjøbenhavn, September 1868, ved
Kristian Køster’.
Dog, et Træk af Oldingens Liv, som ikke findes i
Beskrivelsen af Mødet.
Dengang Gunni Biisck, som vi alt har ihugkommet
ved Fortællingen om Grundtvigs svare Sjæle-Sygdom 1844,
i dette Vennemøde, 24 Aar derefter, mindede om, hvor
ledes det lille Guds Ord", Troes-Ordet, dengang brød
igjennem Bedrøvelsen, og fremlokkede Sangen: Sov sødt
Barnlille o. s. v., og føjede til: det er dette Ord, som han
visselig (han sidder ved min Side og kunde sige Nej, hvis
han ikke bekræftede det) fremfor alle andre vil lægge os
paa Hjerte — da bekræftede Grundtvig det, men med
saa dyb taknemmelig Rørelse, at Jaet lød i en mild
Hulken fra hans Bryst.
Troes-O rdet’’ tænkte Busck sig naturligvis i den
inderligste Forbindelse med selve Døbelses-Ordet, eller
med Vand-Badet i Ordet, hvori vi døbes til Vorherre
Jesus Kristus og til det Guds Herligheds Haab,
som er i ham. Det maatte han, thi derom: om Ned
sænkelsen i Daaben med Sjæl og med Hjerte, synger
jo Grundtvig selv saa inderligt i den berørte navn
kundige Sang.
I dette Aar og, saavidt jeg mindes, om Høsten, blev
Grundtvigs opoffrende Læge Sparrevohn ægteviet til en
afßispindens Døttre. Grundtvig skulde naturligvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
