Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Vennemødet 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vennem©det 1868. 615
viet hende, men han blev saa usel, at ikke blot Peter
Rørdam maatte forrette Vielsen, men G-unni Bu sek
sagde, da han engang om Ettermiddagen paa Bryllups
dagen kom ind fra Værelset, hvor Grundtvig sad i sin
Lænestol, at man maatte hvert Øjeblik være beredt paa,
at han slnknede. Busck yttrede flere Gange ogsaa ellers,
at Grundtvig sikkert kom til at dø pludselig, uden Tvivl
især fordi han træde, at Vorherre vilde opfylde hans Be
gjæring i de seneste Aar om at slippe for at henligge paa
et Sygeleje. Det er nok fra Tyskland, vi har faaet den
Tanke, at Sottesengen var altid den enskeligste Bered
else til en lykkelig Indgang i den anden Verden.
Da Folkehøgskolen paa Marielyst aabnedes denne
Høst, var der en svensk Mand tilstede, den bekjendte Folke
skole-Ven Dr. 01 of Enroth (død for kort Tid siden).
Ved Aabnings-Festen talte ogsaa den svenske Mand og
udhævede blandt Andet det, som den frie Folke-Høj
skole hos Granderne i Sverrig især havde at kjæmpe
mod: Materialismen — den stive Statskirke og
Latinskolen med Dannelsen derfra, og Doktoren (saavidt
jeg véd Doktor i Filisofien) udtalte ogsaa sin Forvisning
om, at den ægte Folkeoplysning skulde mere og mere for
binde de „skandinaviske Folk-’ med hverandre.
„Dansk Folketidende" gjengiver Grundtvigs Tilsvar
med følgende Ord: Biskop Grundtvig ønskede de
svenske Høj skoler Lykke og Velsignelse, og naar den
sidste Taler havde dvælet ved de Fiender, som folkelig
Oplysning har der og alle Vegne, da vMe han sige, at
de saa meget farligere ud, end de virkelig var. Og
Grunden til, at det gik saa sent med at overvinde cTem,
var, at man kun satte Tanker imod dem; thi selv om
en Virkelighed ikke var saa god som ønskeligt var,
saa maatte dog en hel Eytter-Skare af Tanker vige for
den, og derfor skulde de kun oprette Højskoler, saa
blev Fienden nok nødt til at give tabt. Men han maatte
være ganske enig med Dr. Enroth i, at Sammenbland
ingen*) var skadelig, thi der kom Intet ud af at læmpe
*) Nemlig af Eeal-Skole og den historiske Folke-Høj-
skole.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
