Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Vennemødet 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vetinemodet 1868. 619
og Evighed, og vi venter med Eette, at Herren og hans
Aand vil holde Ord hos de Sidste som hos de Første,
saa Kristus vil være aandelig med os til Verdens Ende
og lade sin Tro følges af det samme Guds Herligheds
Haab og den til Himlen.opvoksende Kjærlighed, som
i Jerusalem, saa her opvokser Sions Datter, som
venter trøstig paa Herrens synlige Gjenkomst som Kongen
og Brudgommen."
Da han prækte baade anden Adventsøndag og den
paafølgende Onsdag, varøjet rettet mod Domme-D agens
Tid, og efter Herrens egen Anvisning for sine Disiple,
især paa denEvighedens Vaar, med sit mageløse Løv
spring, der udklækker Evighedens Sommer."
Dette Aar udgav Grundtvig, som for berørt, samtlige
sine Afhandlinger i ..Kirkelig Samleri% som en særskildt
Bog under Navnet Den kristelige Børnelærdom",
betragtet af Nik. Fred. Sev. Grundtvig. I ,.Fortalen"
indskjærpede han, som forrige Aar, ligeover for de fri
hedssky Bisper og Præster, at Tilladelsen til at oprette
Valgmenigheder inde i Folkekirken var kun en Ud
videlse til Alle af en Frihed, Mange hidtil havde havt
i Danmark. Hans Ord er følgende:
Disse Oplysninger om den kristelige Børnelærdoms
Forhold til det kristelige Liv, udkomne i Kragballes
Kirkelige Samler, udsendes her sammentrykte efter Ven
ners Ønske*), og vil da være dem velkomne, medens de
naturligvis maa forarge alle dem, der mener, at det kriste
lige Liv ingenlunde beror paa Børnelærdommen, men paa
Lærerstanden, Sognegrændsens Fasthed og Folke-Kirkens
hele Mekanisme. Uden videre at indlade mig i den store
Strid om Valgm.enighederne, kan jeg dog ikke undlade
at udtale min store Forundring over, at en saadan Strid
har kunnet føres i Danmark, hvor man gjennem Aar
hundreder har havt frie Valgmenigheder for Øje, der oven
ikjøbet hverken havde Ordination, Alterbog, Psalmebog
eller Katekismus tilfælles med den danske Folke-Kirke,
men dog fandtes at staa under dens Tilsyn og have borger
lige Eettigheder tilfælles med den, uden mindste Fare
*) Gunnißusck gik saaledes i etParAar og purrede ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
