Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Vennemødet 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
618 Vennem^det 1868.
Luther, som den Blindfødte om Herren: Han var en
Profet’/’
Ja, kristne Venner! Morten Luther var en sand
Profet, thi han spaaede hvad nu sker, at Kristi Menig
hed, hvor vidt den var adspredt fra den Helligaands
Kald og Aposternes Spor, skulde dog lade sige samle
af den samme Aand tilVorherre Jesus Kristus og hans
Gjenfødelses-Bad og Kjærligheds-Maaltid, vokse
op til ham som en Brud til sin Brudgom, og se, nu er
det til stor Forundring begyndt at ske i den saakaldte
lutherske Kirke", hvor han, som har begyndt den gode
Gjerning, sikkert vil fuldføre den til Vorherres Jesu Kristi
Dag, og da det netop sker hos os, saa maa vi nødvendig
bevare Luthers Navn i kjærligt Minde og takke vor
himmelske Fader, som saaledes lod sit Riges Evangelium
komme til os."
Første Advent-Søndag udtalte han blandt Andet
følgende om det kristelige Fremtids-Haab:
. . . naar Modstanderne tænker, de kan gjøre vor
Tro latterlig ved at spørge, hvad der skulde gjøre vor
Menighed apostolisk fremfor alle de andre efterapostol
iske Menigheder, da svarer vi med Rette: at det er den
hjertelige og aandelige Folke-Følelse, der fattes over
alt i Kristenheden fra Grækerne til os, men findes, Gud ske
Lov! i vort Højn orden og især i vort danske Fæderne
land."
Paa den ene Side er det nemlig umuligt at gjøre
sig en levende Forestilling om den kristne Menighed som
et aandeligt Guds-Folk, uden at have forud Tro paa
en Folke aand med Vidende og Vilje og uden at have
Udtryk derfor paa Modersmaalet og det er vist, det var
ikke Tilfældet med noget af de bekjendte Hedninge-Folk,
uden Græker og Nordboer, og endelig er det i vore
Dage blevet klart, at den samme Aand, som besjælede
vore gamle Forfædre, ogsaa besjæler os, og at vi har
baade Lyst og Kraft til at fornye og fuldende vort gamle
Folke-Liv.
Naar vi derfor hører Guds Riges Evangelium for
kyndt paa vort Modersmaal og føle os bevægede til at
tro derpaa, da staar det kristelige Menigheds-Liv
for os som et Folke-Liv af samme Art som vort eget,
kun langt bedre, kjærligere og anderledes frugtbart for Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
