Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - 1869 indtil Vennemødet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1869 indtil Vennemedet.
622
ens Aar paa I
1
fe Blad kunnet saa fyndigt, træffende og"
livligt give en saadan Udsigt over Napoleon den
Førstes Bedrift ogSkjæbne, som Oldingen her, der nærm
ede sig det 86de Aar. Vi kan dog ikke meddele denne
Udsigt, men kun strejfe den saa at sige i Udkanten, i det
Samme vi meddeler lidt af hans Fingerpeg paa de aancl -
ige Magter, som kundgjorde og kundgjør sig i hegge
Aa/hundreder. Vi faar derved se de Ord, hvormed han ind
ledede ham paa den store Skueplads.
Efter at have omtalt det 18de Aarhundrede med sin
aandløse Retning (han mener det maa kakles ,, Natural
is mens Hundredaar"), med Syvaarskrigens Tid, med sit
Fritænkeri og sin Naturalisme og endelig den franske
Revolution, med de gode Ord Frihed og Lighed og
Broderskab" til Løsen, men hvori, som bekjendt, Kristen
dom erklæredes for afskaffet, — fortsætter han, og ind
leder dermed Napoleon paa følgende Maade:
Denne Frihed var nu vel ingenlunde Livets, men
Dødens Frihed, men at den dog var af aandelig Art,
lærte man, inden man vidste det: det gamle Roms
Aand, med Ørne-Banneret, opsteg af de pontinske
Moser, besatte Korsika og aabenbarede sig midt imellem
Ny-Frankernes tusinde Ildsvælg i Skikkelse af Korsikan
eren Napoleon Bonaparte."
Forøvrigt giver han ogsaa her sin gamle Betragtning
af Napoleons Betydning, idet hans Bedrifter gav Nyt
aars-Tiden saa at sige Troen i Hænderne paa, atStorværk,
som man ikke drømte om, virkelig kunde udføres,
eller, som han selv udtrykker sig: Ja, det var aabenbar
en ny Heltebane, Napoleon den Store indviede, og aabnede
derved igjen vort Øje for Oldtidens og Middelalder
ens Storhed, der dels var nedmanet som et Æventyr,
dels bandsat som et Gallenskab."
Og videre skriver han om Naturalismen, taget fra dens
mere blot aandige Side, hvad her maa anføres, da det
ikke vil optage et Blad og kaster til Slutning et Strejfe
lys ogsaa paa hans Betragtning fremdeles af Tyskland:
. . . Sin aåndelige eller rettere sin aandløse Ret
ning havde det attende Aarhundrede allerede ved sin
Midte kjendelig røbet, og det var da Mesterskab i den
Helvedes Kunst, at undergrave al Tro, ved at gjøre Al
ting tvivlsomt, som om det var den eneste* Vej til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
