Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - 1869 indtil Vennemødet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1869 indtil Vennemedet. 623
grundig Sandheds-Erkjendelse. Lige fra Aarhimdredets
Begyndelse vrimlede det i England af saadanneFritænk
ere, som enten aabenlyst bekjæmpede Kristendommen
med alle dens Forudsætninger, eller stræbte som Natur
alister at befrie Kristendommen fra alt det Underfalde
(Mirakuløse) og Utrolige, der kastede Skygge paa den og
forhindrede den fra, ved sin rene Sædelære og ved sin
Kjærligheds-Aande at indtage hele Verden. Saaledes be
gyndte da Latin-Skolens møjsommelige Efterligning
af den hedenske Selvklogskab at bære sine
Frugter, og de modnedes først hos Kalvi niste me i
Genf (Geneva) og i Frankerig, men dog var det især fra
Holland, den almindelige Tvivlraadighed udbasunedes
som Lægedom for al menneskelig Daarskab, og Brænd
pimktet for den nye Visdom paa Fransk var den viden
skabelige Ordbog af Peter Bay le, som opvokste (1691—
1746) til hele 16 Bind, og blev en Guldgrube for den nye
Læse-Verden. Tre berømte Forfattere dele imidlertid med
Bavle Æren for at have frelst Verden fra Overtroens
Mareridt og fremkaldt Oplysningens gyldne Morgenrøde,
og det var de tre store Samtidige, Charles Montes
qvuieu, Jean Jaques Rousseau og Voltaire, blandt
hvilke dog den Sidste efter hele Verdens Dom vandt
Prisen, fordi han fortryllede Hjærtet og dræbte derved
Troens Foster i Moderslivet."
Vel var det nu hverken i Frankerig eller i England,
men i Nord- Tyskland, at Naturalismen blev viden
skabelig udarbejdet til det attende Aarhundredes
berømte Kationalisme, men den blev dog aldrig saa
levende og frugtbar som i Frankerig, hvor den i Slut
ningen af Aarhundredet virkelig øvede den Heltegjerning
at løse alle Hjærtebaand og vise Verden, hvad en selv
raadig Fornuft turde vove og hvad en tøjlesløs Frihed*)
kunde udrette."
Ligesom vi før har set, at det var Grundtvigs
verdenshistoriske Syn fra sit Hlidskjalv, at der for
uden Ebræernes kun har aabenbaret sig to Folke-
Aander med sto rmenneskelig eller universalhistorisk
*) At den virkelige personlige Frihed sætter sig selv
sin Grændse i Næstens Frihed paa sine Enemærker,
er soleklart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
