Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - 1869 indtil Vennemødet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
628 1869 indtil Vennemødet.
til den Tro, at han end nu elsker os saa højt, at han
vil give os sin enbaarne Søn til vor Frelser og i
ham benaade os med det evige Liv."
Saa følger hos Grundtvig en Betegnelse af den
højrøstede Omvendelses-Prædiken" baade v^d den
indre og den ydre Miss ion", hvor man, skjøndt man
laster Fortidens Mi?sioner, dog er langt fra udeluk
kende at prædike en sa ad an Omvendelse fra Verden,
sin egen Aandelighed, Død og Forstand til Barne-
Evangeliet paa Vejen til Paradis, at man tvertimod
først og sidst raaber paa det, Udvortes som det Væsen
lige, enten saa det Udvortes er Føde og Klæder, Sæder
og Skikke eller Suk og Taarer". Og saa skal man efter
Missions-Betragtningen være ,,meget forsigtig" med at
forkynde Synds-Forladelsen og forkynde Daaben og Nad
veren som guddommelige Xaade-Midler for Misbrugens
Skyld.
..Ja, kristne Venner — slutter Grundtvig — det er
hvad vi maa være belavede paa at høre fra begge Sider,
fra den indvendige og fra den udvendige Hission, men
det skal kun drive os til desivrigere at indskjærpe, at
det ikke er Fejlen hos denne Verdens Børn, at de over
alt skyer Sorgen og leder om Glæden, men Fejlen stikker
kun deri, at de neddysser Røsten om Herrens Vej gjen
uem Ørken og søger Glæden, hvor den ikke er at finde,
søger Øjeblikkets Lyst istedenfor Vorherres Glæde,
der straaler os imøde med det Riges Evangelium, som er
Retfærdighed, Fred og Glæde i den Helligaand."
I denne Vaartid 1869 kan vi af andre Præken-Op
skrifter se, at han tit havde for Øje Sadukæismen eller
Fornægtelsen af Aand og Engel og Opstandelse, og han
leverede i „Dansk Kirketidende" et mesterligt Kvæde,
„Livet og Døden", hvori han paa det mest levende
skildrede Sadukæismens Trøst estesløshed og den levende
Kristeligheds lykkelige Kaar.
Et Mærke maa jeg ogsaa sætte ved et Ord af ham
— skjøndt det bliver halvkvæden Vise — paa ste Søn
dag efter Paaske, hvor Evangeliet minder om, at Herren
sagde til sine Discipler: Hidtil har I ikke bedet om
Noget i mit Navn", idet han lovede, at hvadsomhelst de
bad om i hans Navn, skulde gives dem:
. . . Dette har vi lært af egen Erfaring, saameget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
