Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - 1869 indtil Vennemødet - Vennemødet 1869
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
631
1869 indtil Vennemedet.
skaifet den i Danmark. Da Nordmanden skulde gaa, følte
han Trang til at bevidne sin hjertelige Tak for det Gavn
og den Glæde, han havde havt af Grundtvigs kirkelige
Oplysning. Det glæder mig meget", var Oldingens
hjertelige Gjensvar.
Den ene af disse Nordmænd fortalte, at han saa
E Slaaskæmpe" af Kr. Janson ligge paa Grundtvigs
Bord.
— Da vor Kongedatter denne Sommer var hjem
ført som Brud af den danske Kronprinds, yttrede
Grundtvig fra Prækestolen (10de Søndag efter Trinit.) sin
inderlige Glæde over den Begivenhed, og han vilde
gjerne tåge den som et lykkeligt Varsel for, at de tyske
Dronningers Tid maatte ophøre i Danmark.
Vennemødet 1869.
Pastor Køster indledede sin Beretning om dette Møde
med følgende Ord: Saamange Mennesker har der neppe
før været samlede i den lille Vartou Kirke, som da
Vennemødet den Bde September aabnedes med en Kirke
tjeneste, og gjorde allerede det et forimderligt Indtryk,
naar man kastede Øjet udover den tætte Skare og det
mødte baade hist og her mellem de mange Ukjendte Ven
ner og Kyndinger fra alle Landets Egne, saa det
tog os underlig om Hjertet, at her var vi alle, kjendt eller
ukjendt, kaldede til at være hinandens Venner, saa klar
ede det sig dog først, da Grundtvig tog til Orde i
Skriftetalen, nærmest vendt til de talrige Alter
gjæster, over de bekjendte Ord i Apostlenes Gjerninger:
Ingen kaldte noget af hvad han havde sit eget,
men de var fælles om alt", og viste, hvorledes man tog
fejl ved navnlig at stirre paa Fælleskabet om Gods og
Guld, thi det førte farlige Fristelser med sig, som vi
ser paa Ananias, men det gjaldt først og sidst det ind
vortes, hvor Fællesskabet kan gjennemføres uden at
medføre mindste Fare og Fristelse, Fællesskabet om
Troen, Haabet og Kjærligheden og ora det Livsens Ord,
som skaber og nærer det Altsammen hos os alle, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
