Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - 1869 indtil Vennemødet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
630 1869 indtil Vennemedet.
guddommelige Vidne, som er Aanden, og — Pintse-
Mandag — lagde han Menigheden paa Hjerte at holde
sig til den sande Kristus, hvem den er tildøbt, som
Apostelen skrev: Er Pavlus korsfæstet for Eder, eller er
I tildøbte Paulus-Navnet, og advarede mod dem, der
vil indbilde os, at naar man kan tror paa en vis Guds
Søn, som er død og opstanden for os, da gjorde det ingen
Forskjel, om vi kalder ham Jesus Kristus eller i det
Hele tror paa hans virkelige legemlige Korsfestelse,
Død og Opstandelse, da det kun er den guddommelige
Ide eller Grundtanke om en Guddoms-Mand og kjærlig
Menneske-Frelser, det gjældér om ... Om Nødvendig
heden af at have den virkelige Frelser, siger han saa
senere:
Ligesom nemlig Synden er virkelig begaaet, maa
-den virkelig afstraffes, og ligesaavel som Døden er
virkelig fortjent, maa den virkelig lides, og venter
vi derfor Synds-Forladelse og Gjenfødelse af et
selvgjort Taagebillede, eller dog af Nogen, som ingen
Ting har gjort eller lidt for os, da er det aabenbart
en Taabelighed, der nødvendig maa linde sig skuffet."
Sagen mod Sognepræst Gunnerus var ved et Par
Uordmænds Besøg paa Tale ude paa Tuborg, og ved den
Lejlighed sagde Grundtvig: Nordmændene er nogen haarde
Halse". — En anden Nordmand besøgte ham ogsaa ude
paa Sommeren og fandt ham, som alle gjorde, meget mild
og kjærlig. Saaledes var Talen om en højtstaaende norsk
Gejstlig, som før havde staaet mere venlig til den saa
kaldte ,,kirkelige Anskuelse", men blev en strid Mod
stander, da han kom højere op. Samme Embedsmand
havde nu søgt sig ind i en ringere Stilling, og saa sagde
Grundtvig blot: men kanske han saa blir bedre igjen
nu, da han er traadt lavere ned." Saa blev Talen om
den navnkundige Oplysnings-Mand og siden Storthingsmand
Anders Eeitan, om hans Virksomhed og om hvorledes
Vedkommende lod ham blive siddende i trange Kaar som
Kirkesanger i Kvikne. Men kan da ikke hans Venner
hjælpe ham", siger Grundtvig. Han undred sig meget
over Billighe den af Sangbogen ved Bentsen—John
sen—Knudsen, og mente, at saa billig kunde man ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
