Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Mere fra Hesten 1869
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
640 Mere fra Hesten 1869.
Ja, med Lovsangen tav-selv Kviden,
Knap herdes Suk paa Kirkens Grus,
Hvor far i Hjertets dybe Toner
Lovsang vor himmelske Forsoner
Det hele Land hver Herrens Dag.
Dog vilde Gud sig mildt forbarme,
Alt var hans Aand paany ndsendt
Med Livets Ord, med Lys og Varme,
Og Livets Lys var hos os tændt,
Nydannet var en Psalme-Tunge,
Som her en Opsang kunde sjunge
Til Skabningens Halleluja.
Men Selv og Guld har Aanden ikke,
Og dog behøver Skjaldens Mund
Som Skjalde-Huset Mad og Drikke,
Saa Skjalden som en Fugl i Lund
Sig maatte med Guds-Ordet trøste,
At dem, som ikke saa og høste,
Dem føder Gud alligevel.
Det Ord fik Røst paa Præste-Tungen,
Som sig i Bjergby rørde da,
I Tusindtal af Præste-Pungen
Sølvdalere sprang ud derfra,
Derved vedligeholdtes Kraften
Fra Nytaarsdag til Juleaften
Hos Skjalden og hans ganske Hus.
Sangværket til den danske Kirke
Saalunde frem for Lyset kom,
Og Menighedens Psalme-Virke
Skal minde Slægterne derom,
Saa glemmes mellem Sællands Præster
Skal aldrig han i Brøndby-Vester,
Som kjøbde Lovsang til Guds Hus."
Grundtvigs Høj skole begyndte sit Vinterhalvaar
4de November, og en stor Forsamling havde indfuudet
sig for at overvære Aabningen. Efter Afsyngelsen af:
Hvad Solskin er for det sorte Muld" talte Biskoppen selv
omtrent følgende mærkelige Ord:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
