Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Mere fra Hesten 1869
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
642 Mere fra Hesten 1869.
Døden for os, saa i Folke-Skolen oplyses det, hvad
Kristendommen gjør for det timelige, ligesom det i
Kirke- Skolen oplyses, hvad klen gjør for Menneskets
evige Liv. Det maa derfor ikke forundre os, at vi lige
saavel i Folke-Skolen, som i Kirke-Skolen har Dødbideriet
imod os, og at vi derimod i Folke-Skolen kan have
dem med os, som i Kirke-Skolen er stik imod os".
Faa Dage efter Skolens Aabning (7de Nov.) holdtes
i Kjøhenhavn Femogtj^veaars-Fest tor den første
danske Højskoles Aabning i Rødding, den Skole, som
ved Afsfaaelsen af Slesvig blev flyttet til det As kov,
somunderLudvig SchrødersLedelsenu er bleven saa navn
kundigt. Festen var med det Samme som en Fest for
Professor Flor, Eødding-Skolens Stifter". Som Æres-
Gjæster — foruden Flor — var fire Mænd indbudne, og
to af dem var Biskop Grundtvig og Professor Cl ausen.
Grundtvig havde Ordet først, og Kjernen i hans
Tale var, at der til Folkelivets Fornyelse hørte tre
Ting: først at Folket kjender sig selv igjen og kommer
ihu hvad det heder, dernæst, at det kan sitModers
maal baade indenad og udenad, og endelig, at det ejer
sit Fæderneland baade udåd og indad til. Man
kan nok sige, og har nok sagt, at er det ikke andet man
vil naa ved de folkelige Højskoler, da er de aldeles over
flødige, da Folket, længe før de blev til, baade hai- kjendt
sig selv og mer til, og kunnet sit Modersmaal og mer til,
og ejet sit Fædreland og mer til, men dermed siger man
netop, at det er længe siden Folket kjendte sig selv
saaledes, som det ikke kan kjende noget andet, og kunde
sit Modersmaal saaledes som man ikke kan kjende
noget andet Tungemaal, og ejede sit Fæderneland saa
ledes som man ikke kan eje nogen anden Fodsbred Jord
i hele Verden". Det var, hvad han videre udviklede.
Her er vist Stedet til at meddele en Kundgjørelse
fra Aarene Sexti om Grundtvigs egen Højskole. Den
aarlige Kundgjørelse undergik, saavidt jeg har set, ingen
væsenlig Forandring, i det mindste i Grundtvigs Levetid.
Bestyreren Kand. Karl Grove skrev da i 1865, som følger:
„Undervisningen i Vinterhalvaaret 1865—66, som be
sørges af idetmindste 2 Lærere, begynder den 7. Novem
ber 1865 og varer til 1. Maj 1866. Det er Skolens For
maal at meddele sine Elever en folkelig Dannelse, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
