Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - I 1870
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
662 I 1870,
Naade, da maa vi tro paa hans enli^e Døds-Kamp i
Getsemane, som den beskrives af Herrens Aand ved
Profeten, som siger: Hvi er dine Klæder saa røde? Fordi
jeg traadte Perse-Karret alene og der var ikke en
Mand af Folket med mig.
Naar vi derimod, som Køve ren paa Korset, skal fele,
at vi dør og levendegjøres og farer til Paradis med den
korsfestede Livs-Fyrste, da maa vi i troende Kjærlighed
føle os Et med ham, ligesom han er Et med Faderen, saa
vi følger ham virkelig gjennem Død og Pine til det evige Liv.
Derfor sagde Herren til Peder: Nn kan du ikke
følge mig, men h ere fter skal du følge mig, og derfor ser
vi, at mens hverken Simon Peder eller nogen af Zebe
dæi-Sønner kunde vaage en Time med Herren i Urte
gaarden, kunde dog Stefan følge ham til Korset, og
siden har utallige, basde Mænd ogKvinder, havt Magt
til med Glæde at hengive deres Legeme til at hænges
og brændes for Jesu Navns Bekjendelses Skyld.
Ja, Venner! daVorherres Jesu Kristi bedste Venner,
Simon Peder og Zebediæ Sønner, sov haardt i Gethsemane,
medens han stred med Døden og Djævelen om deres
og om vore Sjæle, saa han maatte bede i sin Hjerte-
Angst: Fader, er det muligt, saa lad denne Kalk gaa mig
forbi, dog ikke min, men din Vilje! saa kan vi nok forståa,
at vi langt mindre kan følge Herren i Gethsemane i
hans dødelig bedrøvede Sjæl for vore Synder, men vi
fristes da ogsaa til paa Vejen til Korset at undskylde
os med, at det skrøbelige Legeme nødes til at sove,
skjøndt Aanden er villig til at vaage, og dog staar det
evig fast, at kun de, der virkelig lider med Kristus, kan
og skal herliggjøres med ham, og at hvem, der selv
vil beholde sit Liv, mister det, kun hvem der opof
frer det i Jesu Navn,’ kan finde og frelse det.
Dette lader sig vel nu lettelig fordreje, som om
Herren havde Behag i sine Tjeneres Pine og Død, skjøndt
den slet ikke kunde hjælpe til Sejren over Døden og Djævelen,
som Menneske-Sønnen ene maatte vinde, men da det kun
var af uegennyttig Kjærlighed, Guds Søn vilde taale
Pine og Død for os, og det kun er af en ligedan Kjær
lighed, vi kan lide for Herren, saa bliver det klart,
at vi ved vor legemlige Lidelse og Død for Jesu Navns
Bekjendelses Skyld paa den eneste mulige Maade af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
