Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - I 1870
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 1870. 663
den samme Hjerte-Grund tåger Del i Gjenløsnings-Værket
og hjælper Guds-Lammet til at bære Verdens Synder.
Herved føler da alle Troende, at skjøndt de endnu ikke
kan følge ham til Korset og til Graven, saa skal de dog
følge ham herefter" og blive hos ham evindelig."
I Kana-Kvinden saa han — anden Faste-Søndag
— et Forbillede paa Herrens Menighed som Bruden,
der skal have sin Vilje evindelig fordi hun igrunden
ingen andenVilje har end den inderligetrofasteKj ærli ghed,
hvoraf hun venter sin Lykke og hvori han sætter sin
Glæde". Ved Tanken paa Kana-Kvindens mageløs store
Tro paa den fuldkommen uegennyttige Kjærlighed
vedbliver han: Ja, kristne Venner, fordi det ene er i
Kvinden, det troende Hjerte har sin jordiske Skik
kelse, derfor var det Kvinde-Kjønnet i Maria Mø, der
kunde finde Naade for Guds Øjne, ja derfor kaldes Frels
eren ikke Mandens, men kun Kvin dens Sæd, derfor
maatte Frelseren fødes af en Kvinde uden Mand <fg der
for kunde Guds Søn kun sige til denbedste troende Mand:
dig ske, som du tror, men til den ful d tro Kvinde: dig
ske, som du vil! derfor kan endelig Mennesket i mandlig
Skikkelse kun, som Johannes den Døber, blive Frelserens
Ven, og kun i kvindlig Skikkelse blive Et med ham,
ligesom han er Et med sin himmelske Fader".
I samme Præken afviste han den Indbildning", at
Apostelen Paulus har villet forbyde den troende Kvinde
at tale i Forsamlingen, „skjøndt det aabenbar kun var
Hustruerne eller de gifte Kvinder, han forbød den
offenlige Tale, medens han netop gjorde Regning paa
Enkernes og Jomfraernes Medhjælp*)". Han glæded
sig i, at man havde opdaget Skolens Trang til kvin delige
Lærekræfter, og haabecl da, at Kristne ikke skulde
miskjende Kvindernes Kald til at forkynde Evangelium
?sær for deres eget Kjøn, medens det følger af sig selv,
at Hjertet, som det Dybe ste hos Mennesket, bliver
senest oplyst og klog paa sig selv, hvad det dog maa
være, før det kan tale højt paa Tågene om, hvad der er
det tilhvisket af Sandheds Aand."
Kristi Kongemagt frydede ham kjendelig i en særdeles
Grad i denne Tid, og flere Gange kom igjen i hans For
*) Se «,Kristenhedeiis Syvstjerne" 166 — 170.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
