Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Lidt om Grundtvig og Professor Rasmus Nielsen og Grundtvigs Bidrag til „For Ide og Virkelighed“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om Gr. og Prof. Rasmus Xielsen o. s. v. 689
Vi skal paa denne Verdens 0
Til Guds vor Skabers Ære.a
P Sjælens Øje" (i Slutningen af 1870) var det Sidste,
han leverede til Ide og Virkelighed"; men førend Grundtvig
selv leverede noget meddelte Prof. Grundtvig til Tidsskriftet
tre mærkelige Digte af sin Fader og naturligvis med hans
Tilladelse. Det ene var det tidlig berørte fra Grundtvigs
Ungdom tilSibbern, hvori vi har set Hjerte-Spørgsmaalet
hos ham, om den gamle Kraft kunde vaagne i Norden
paany; det andet var et lille Kvæde til Kamma Kah
bech, og det tredie Opfordringen til Inge mann om at
give en Fremstilling af de mærkeligste Skikkelser fra
Danmarks Middelalder, som tidlig i denne Bog er meddelt.
Professor Nielsen var en velkommen Gjæst hos
Grundtvig, men enige var de langtfra i Alt; man kunde i
Sideværelset høre Grundtvigs dybe Stemme: Men hvor
kan De dog sige det", og Prof. Nielsen igjen svare: Ak,
det er en Misforstaaelsernes Verden, vi lever i-’. — I sin
Religions-Filosofi hævder Professoren Tro^s-Ordet
som Menigheds-Livets Grundvold og tåger skarpt fat paa
Forsvarene af Skrift-Principet, ja han hævder Troes-Ordet
ligetil som Herrens, medens han dog lod dets timelige
Oprindelse staa in blanco. Grundtvigs Tanke om Folke
ligheden hævder han ogsaa med Aand i dens Almindelig
hed, men hvorvidt de blev enige om folkelige Spergsmaal
i det Enkelte, er en anden Sag. Folke-Høj skolen
tog Professoren varmt i Forsvar og lagde Vægt paa folke
lig Dannelse for Præster. Han inddelte Skolen i det
Hele i Dannelses-Skole" og Kundskabs-Skole" og
hævdede Folke-Høj sko len som Dannelses-Skole. Denne
Adskillelse — i alle Fald naar den skjærpedes —
tiltalte imidlertid næppe synderlig Grundtvig, efter Udtal
elser’ baade paa Marie lyst og andetsteds at dømme. I
Professorens levende Brug af Modersmaalet, trods de
fremmede Ord, varGrundtvig tidlig glad. (I Prof. Nielsens
seneste Arbejde er Brugen af de fremmede videnskabel
ige" Betegnelser voldsom stærk).
Hvad Præste-Dannelsen og Præste-Skolen angaar,
da har Professoren skrevet ogsaa derom i -Ide og Virke
lighed". Han vil, at Troes-Ordet og Menigheds-
Troen skal ligge til Grund, men skjøndt der hos ham
IT. 44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
