Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Lidt om Grundtvig og Professor Rasmus Nielsen og Grundtvigs Bidrag til „For Ide og Virkelighed“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
690 Lidt om Gr. og Prof. Rasmus Nielsen o. s. v.
intet Forslag foreligger med Hensyn til det Enkelte ved
Sagen, saa vilde Professoren næ,ppe blevet enig med
Grundtvig i Udførelsen og Gjennemførelsen hverken med
Hensyn tilPræste-Dannelsen eller Embeds-Dannelsen
i det Hele. Grundtvig vilde, som vi har set, have en
forholdsvis meget kort boglig Forberedelse, mens Pro
fessoren syntes at gjøre Krav, som der skulde anderledes
lang Tid til at tilfredsstille. I at ville have Præstedan
nelsen henlagt fra Universitetet*) til en særegen Plante
skole eller et Præste seminarium var han derimod
aldeles enig med Grundtvig.
I Betragtningen af den for Øjeblikket herskende Natur-
Videnskab varde afgjorte Modsætninger til hinanden,
og det samme gjælder idetmindste for en Del Betragt
ningen af det gamle Testamentes Skrifter. Grundtvig
troede Mosebogen trods alle Astronomernes Vinkelmaal
og Paralaxer".
Om Lov og Tvang, Tugt og Pligt har de to
Mænd ogsaa sikkerlig havt flere Samtaler, hvori de ikke
har været enige, og der fortælles, at Grundtvig om
Kristne som saadanne engang havde svaret Professoren
ud af Dybet i Kristen-Livet: Vi har ingen Pligter,
men vi har Kjærlighed".
Herved mindes jeg om, at Grundtvig oversatte
Romer-Brevets 13,8 ikke: Værer ingen noget skyldige
urlen det: at elske hverandre*1, men han oversatte: I
skylde Ingen Noget uden indbyrdes Kjærlighed".
At OFEILETO" kan oversættes saaledes som Grundtvig
oversatte det, véd Enhver, der kan conjugere OFEILO"
i Præsens indikativ.
Professor Nielsen er forresten oprindelig Discipel af
Søren Kierkegaard og skrev endnu ved Aar 1870, at
vil man vide hvad G jen fø del se er, skal man gaa til
Grundtvig, men vil man vide hvad Helliggjørelse
er, skal man gaa til Søren Kierkegaard. Hvad Grundt
vig sagde til, at man skulde faa Besked paa Helliggjør
elsen af en Mand, der selv stillede sig udenfor Menigh
*) Om den theologiske Embedseksamen som Grund til
Krav paa at tages til Præst sprudler Prof. Nielsens
Vittiglied til Gavns, som aaa mangensteds ellers.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
