Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Lidt om Grundtvig og Professor Rasmus Nielsen og Grundtvigs Bidrag til „For Ide og Virkelighed“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om Gr. og Prof. Easmns Nielsen o. s. v. 691
eden" og Fællesskabet"*) og det ikke blot som en
enlig Stette-Helgen, hvad man nok engang antog ham for,
men" efter egen Erklæring i ..Øjeblikkene", nok kun som
en Smule Politi-Talentli — hvad Grundtvig dertil sagde
og om han overhovedet sagde noget til Professoren om en
saadan Yttring, det véd jeg ikke. Men den Mening tør
ikke i senere Tider være saa lidet udbredt endda, at
Grundtvig og Kierkegaard var Eedskaber for en og
den samme Aand (!!!) og fremhævede kun særlig hver sin
Side af Menneske-Livets Hovedsag. Selv paa Folke hoj
skoler skal denne Betragtning have gjort sig gjældende,
og vi behøver kun at tænke os f. Eks. de navnkundige
Mænd og Kvinder i den israelitiske Historie kierke
gaardsk-anatomisk behandlede, navnlig paa Pige-
Højskolen, for at skimte Misteltenen i Høders Haand.
Der er dog en rak Modsætning mellem Kierkegaard s
anatomiske og kasuistiske Behandling af det dunkle Men
neske-Hjerte og Grundtvigs:
«Men sig selv med Flid opskjære,
Det er Japaneser-Ære!"
Dette Sidste — Personligheders anatomiske Be
handling paa Folkehøgskolen — staar Professor Meisen
dog vist udenfor.
I Betragtningen af den herskende Theologi med sin
Dogmatik stemte Nielsen med Grundtvig, medens jeg dog
ikke véd, om Grundtvig billigede Meisens bekjendte Ud
tryk, at Theologi var ikke Videnskab.
Nielsen indrømmede forresten villig, at Troes
Tænkningen" paa sineEnemærker kunde være ligesaa
godt virkelig Tænkning som den videnskabelige paa
sine, og han satte ogsaa i denne Henseende Grundtvig højt.
Om Professor Meisens bekjendte, men vist ikke af
mange forstaaede Dobbelt-Lære", har jeg ingen Udtal
else hørt fra Grundtvig selv.
Grundtvig fandt sig altid oplivet ved Samtale med Nielsen.
*) Kristendommens Almen-Vidnesbyrd ova Hellig-Aanden-
lyder nemlig, som bekjendt:
Tror du paa den Helligaand, den hellige Al-Menig-
hed (sanctom ecclesiam catholicom) de Helliges Fæl les-
skab (communionem sanitorum) o. s. v.
11. 44*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
