Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Nordisk Kirkemøde 1871 og Gr.s sidste Fødselsdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk Kirkemede og Gr.s sidste F-edselsdag. 739
saa. Naar man saaledes ikke alene regner Da ab og"
I\ ad ve r til Liturgien, men gjør den til en ringere Dei af
den, da synes mig, man er borte fra Hovedsagen. Skrift
ens Ord „ Liturgi" er den indvortes Gudsdyrkelse for
Gud og Faderen, er vor Tro, vort Haab og vor Kjærlig
hed, baade inden i os og udadtil i vort Liv. Derimod
er Da ab en og Na dveren, som de er indstlftede af
Herren selv og givne hans Meniglied, hans egen
Gjerning ved hans Aand, der ikke taler af sig seiv,
men tåger af Herrens og giver os. Om man derimod
vil regne Prædiken med til Liturgien, eller ikke, synes
temmelig ligegyldigt. Men Daab og Nadver maa ikke
regnes til, hvad der kan beholdes eller opgives, og naar
den svenske Kirke 1809 udelukkede Forsagelsen ved
Daaben og forvandlede Ordet i den 3die Artikel fra Kjødets
til „de Dødes- ops tan deise, da har den gjort noget,
som nødvendig maa rettes, om Menigheden skal fortsætte
sit Liv. Alt hvad vi — eller Aand en gjennem os —
kan lægge til Herrens Gjerning og som er, hvad Aanden
lægger mere ud", burde være fr it, fordi det kun skal
forandres med Menigheden selv og vokse med den.
Dette gjaldt ogsaa den danske P salmesang, der var
langt fra, hvad den skulde være. Ved den, som ved den
svenske Psalmesang, kommer det ikke an paa Folks Smag,
men paa deres Syn, der staar højest. Med Hensyn til
aandelige Viser", maatte vi huske, at de havde
apostolisk Hjemmel, da Skriften taler baade om aandelige
Viser og Lovsange sammen med Psalmerne, saa dem
kan man ikke udelukke fra Kirken.*)
I Sagen om Missionen" anmærkede Grundtvig, at
han vel længe havde været sigtet for enten aldeles at
overse Missionen eller dog kun være daarligsindet for
dens Fremgang; men han kunde umulig være Kristi
Tjener og dog ikke have Hjerte for Herrens Ord (Matt.
28,19) om at forkynde Evangelium for alle Folk; men
derimod var det sandt, at Missionen, som den er dreven
*) Læserenj ser let, at disse Udtalelser forudsætter forud-
gaaende Talere, hvoraf en Svensk havde blandt andet
klandret lidt Visetonerne" i Kirken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
