Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Nordisk Kirkemøde 1871 og Gr.s sidste Fødselsdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk Kirkemøde og Gr.s sidste Fedselsdag.
740
siden Reformationen, ligesaålidt, eller endnu mindre, har
tiltalt ham, end den gamle Mission gjennem Klostrene.
Naar derfor Spørgsmaalet bliver for ham om en stor Ud
sendelse og Forkyndelse af den samme Tro og Daab og Nad
ver, da er det kim det, han paastaar, at der, efter den kristelige
Maalestok, maa fin de s Bek vemhe d til paa de Steder,
der stiles efter, at prædike Troen paa Modersmaalet, der
maa findes en apostolisk Drift, og den har han ikke
fondet hos nogen nyere Missionær, og derfor kan han heller
ikke opfordre nogen i Norden til at forene sig i saadanne
Bestræbelser, og allermindst, naar der i Norden er Uenig
hed om det Grundkristelige. Kun hvad der er fra
Herren selv maa staa fast, ellers er Alt i Herrens
Rige f rit: Lære, udvortes Gudsdyrkelse og fremforalt
Bønnen — undtagen Fadervor — Psalmer og Lovsange,
som jo maa være tilstede og lyde paa vore Tunger. Der
for kan han ikke tilraade nogen Mission, uden forsaavidt
Norden maatte føle sig forvisset om, at det var gjort be
kvemt af Herren til at forkynde Evangeliet for et Folk,
der hidtil ikke har modtaget det; kun naar de Udsendte
kan tale aandelig paa deres eget Modersmaal, og kim,
naar de støttes af dem, der hører sammen. En saadan
Mission, større end nogensinde, er han forvisset om, vil
komme, ligesaa rig som i Apostlernes Dage.
Ogsaa angaaende Forholdet mellem Kirke og Stat
udtalte han sig paa Mødets 3die og sidste Dag, Torsdagen
den 7de September.
..Angaaende dette Forhold syntes man bestandig at
glemme, at, naar Talen er om Kirken", da er det altid
et Spørgsmaal, hvad man mener med Ordet Kirken;’.
Det udanske — hjemløse kunde man gjerne sige — Ord
Kirke; ’ havde mangfoldige Betydninger. Hos ham havde
det kim en Betydning: ekklesia, Menighed. Staar dette
først klart for os, at Kirken er Menigheden som en
En lied, livad forstaar man da ved Stats- eller Folke
kirke, der regjeres af et Kirkemøde*)? Er Kirken
kun Aandeligheden, medens de Andre er Kjødeligheden?
*) Den alt Liv kuende Syn od a i -Forfatning havde nylig været
anbefalet af en Taler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
