Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Forskjelligt fra Høsten 1871
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forskjellig fra Hesten 1871. 749
da kan vi trøstig se Fremtiden imøde og glæde os til
Evigheden, da vor Faders Rige kommer til evig Ære og
evig Glæde for alle hans Bern som for ham selv!"
(Et andet Aar af Sesktierne kan jeg mindes, han
ved samme Evangelium talte om, at man godt kan tjene
paa en Gang en god Herre og en god Frue og da
især Herren og hans Menigh ed, og atter et andet Aar
(1870), blandt Andet, om, at Dansk og Djæ velsk er
Gudskelov ikke det samme.")
Nu, i 1871, begyndte han ogsaa med at indskjærpe,
at Herrens Formaning: Bekymres ikke for hvad I skulle
æde eller hvormed I skulle klæde Eder" er, saa langt
fra at være noget Forbud, at det tvertimod er en Fri
tagelse til alle dem, der vil modtage den", og efter at
have mindet om Herrens Fingerpeg paa Fuglen og Blom
sten, og om Ordet: I er bedre end mange Spurve,
fortsætter han:
Hermed har da Herren tillige lært os at finde de
ægte Billeder af menneskelige Majestæter: Aanden og
Hjærtet i Skikkelse af Mand og Kvinde, thi hvem
føler det ikke, at af Menneske-Kjønnene svarer, baade i
Evner og Sorger, Man den med Aanden til Fuglen og
K vind en med Hjertet til Blomsten."
Ja, kristne Venner, saa underlig gaar det virkelig
til i denne Verden, at Man den, som bedst kan opløfte
sig over det Timelige, nedsænker sig gjerne dybest i det,
og at han, *som bedst kan bidrage til, at Jorden giver
sin Grøde, bekyrares mer for Mad og Drikke i Fremtiden,
og at K vind en derimod, som ved at sy og spinde og
paa mange Maader kan arbejde paa sin Klædning, ja paa
Mandens med, og trænger mindst til at pynte sig, dog
hekymres mest for smukke Klæder. saa det maa forklares
som en naturlig Straf, Mennesket ved Synden har paa
draget sig og som derfor kun Tro paa vor guddomme
lige Frelser efterhaanden kan befri os fra.
Saa daarlige er imidlertid mange Mennesker, at de
forelske dem i disse pinlige Bekymringer og vil ikke lade
dem fare, men undskylder sig med, at disse verdslige
Bekymringer er dem uundværlige som et dagligt Huskors,
for at de ikke ved Guds Naades Ord og Evangeliets Trøst
skal hengive sig til bestandig Glæde!"
,,Herren har derimod med sit Ord efter Dagens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
