Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Forskjelligt fra Høsten 1871
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
750 Forskjelligt fra Hosten 1871.
Evangelium lært os, at Sagen hænger ganske anderledes
sammen, saa at, naar vi, som tror paa ham, ikke vil lade
de verdslige Sorger fare for hvad vi skulle æde og hvad
vi skulle drikke og hvormed vi skulle klæde os, da er
det fordi vi ikke vil bekymres for de evige Ting, Guds
Rige og hans Retfærdighed, uagtet han selv har lært os i
sit og vort Fadervor, at naar vi først af Hjertet beder
Gud i Jesu Navn, at hans Navn maa helliges, hans Rige
komme, hans Vilje ske paa Jorden, ligesom i Himmelen,
da følger det af sig selv, at vor himmelske Fader, som
godt véd, hvad vi har behov idag og imorgen, vil af sin
faderlige Godhed skjænke os det altsammen ovenikjøbet"
«Derfor, siger Herren, vil Guds Børn altid nøjes med
det Nærværende og lade hver Dag have sin Plage og stole
paa ham, som føder Fuglene under Himmelen og klæder
Blomsterne i Enge og har udrustet Mennesket i sit Billede
med langt mer end Fuglevinger til i Aanden at hæve sig
over Jorden, og med langt mere Skjønhed og Sødme i
Kjærlig lied, end alle Markens Roser og Lillier."
Under Fægtningen med Bjørnson m. fl. havde Ploug
i Fædrelandet" udtalt sig om den akademiske og den
folkelige Dannelse, men med en mærkværdig Misfor
staaelse" af hvad Grundtvigs Mening derom var. Saavel
Hensynet hertil, som vist ogsaa Tanken paa den begyndte
,, internationale" Bevægelse i Kjøbenhavn, gav Anled
ning til, at Grundtvig ved Aabningen af Karle-Skolen paa
Marie ly st Iste November udtalte sig som følger:
Det er nylig sagt paa Prent, at jeg aldrig har haft
isinde at stille ny Oplysning og Dannelse som den folke
lige imod den fornemme akademiske, men kun at
lægge Bro mellem Lyset hos de Lærde og Livet hos
Folket, saa de kunde lære at forståa hinanden, men det
er en mærkværdig Misforstaaelse, thi vel var og
maatte min første Bestræbelse være paa en Maade at
lægge Bro mellem de Lærde og de Ulærde, for at de
kunde virke paa hinanden til Oplysning og Dannelse paa
det fælles Tungemaal, men detvilde jo være forgjæves,
naar ikke derpaa fulgte en Vekselvirkning til fælles
Oplysning, og en saadan var det aabenbar, jeg ventede af
den folkelige Højskole paa det fælles Modersmaal. Hvad
det var for en Oplysning, jeg ønskede og ventede i Fæderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
