Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Fra Trinitatis Søndag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Trinitatis Kirke.
774
korte Frist at vokse omkaps med Hveden i Rigerne i
denne Verden*).
Alt dette afkræfter nu ingenlunde Alvoret iGrundt
vigs Paamindelse om, at Evangeliets Tjenere maa forlade
alle verdlige Bestræbelser og følge Herren; thi i den Men
ing „v erds li ge Bestræbelser" hører jo ogsaa de folkelige og
de saakaldte politiske Bestræbelser op at være, naar de øves,
fordi Vedkommende finder, at Vorherre vil det, som og
saa har sit Øje paa Folkelivet og Frihedens den per
sonlige Friheds Betydning deri. Om nu end virke
lig Evangeliets Tjener skal virksomt indgribende deltage
i de nærmest folkelige Bestræbelser, det bliver da i
det Enkelte en Sag, som Andre ikke har at dømme om,
og de Forskjelliges Stilling kan i den Henseende være
meget forskjellig, baade med Hensyn til dem selv, til
deres Gaver, Udvikling og øvrige Vilkaar, og til den
Xreds, hvor deres nærmeste Virksomhet falder.
Sjette Søndag talte Grundtvig om, at Dagens Evan
gelium kunde synes at give dem Eet, som mener, at den
«ande Kristendom skal prædike ligesaafuldt Lov som
Evangelium, hvad han da benægtede, skildrede i korte
Træk Farisæerne og de Skriftskloge og mindte om, at
det er Kjærligheden, som lukker Himmerig for begges
Retfærdighed", Kjærligheden, som Loven vel kræver,
men kun Naaden kan give, saa den kristne Ret
færdighed er ikke af Lovens Gjerninger, men af
Jesu Kristi Tro, i hvis Blod Gud har oprejst sin
Naade-Stol" —, Sammenhængen i Dagens Evangelium",
sagde han, er ene at finde deri, at Guds Lov er ret
*) Herved mindes jeg ora, at Grundtvig ved Evangeliet paa
ste S. efter Helligtrekonger en Gang i Sekstierne — og
vistnok flere Gange t— advarede stærkt mod at indbilde
sig, at Lignelsen om sKlinten blandt Hveden" gjaldt lle-
nigheden, som om alle Kjætterier der kunde taales,
istedenfor at hos Herren selv Ageren er Verden" i4,
i dens Forhold til Himmeriges Eige, eller rettere Himme-
riges Eiges Forhold til den, som, indtil «Høsten" med
Dommen, er udvortes udelukkende et Frihedens, ja
Fredelsens for Klinten" ligesaavel som for Hveden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
