Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Fra Trinitatis Søndag - Besøg af Nordmænd m. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Trinitatis Søndag. 775
egentlig en Kjærligheds-Lov, der ikke kan opfyldes
enten ved Ord eller Handling, men kun ved Hjertets
Godhed, saa at ligesom Herren andensteds vidner, at
hvem, der kun ser paa en andens Hustru med Begjær
lighed, har alt bedrevet Hor med hende i sit Hjerte,
saaledes vidner han her, at den Straf, hvormed Loven
truer for Mord, er allerede fortjent, naar et Menneske
uden Grand er vred paa sin Næste." Saa udviklede han, hvor
ledes denne Herres Oplysning er ikke blot en Bekræftelse paa,
men er en Skjærpelse af Loven, men fremhævede ogsaa, at
denaandeligste Lov føder kun Død for det fald ne Men
neske, som gjør ,ikke det Gode, som han vil, men det
Onde, som han ikke vil, medens alene Naaden kan i en
falden Verden gjøre levende og bære Livets Frugt,
som er den aandelige Lovs eneste virkelige Opfyldelse".
Han sluttede med de Ord: Se, kristne Venner! vi var
derfor over al Maade elendige Mennesker, dersom ikke
Vorherre Jesus Kristus kunde og vilde skjænke os en
god Samvittighed af sinßetfærdighed, der ikke blot over
gaar Farisæernes og de Skriftkloges Retfærdighed, men
er Guds Retfærdighed med Kjærlighedsliv."
Besøg af Nordmænd m. M.
Ved denne Tid havde Grundtvig Besøg af Profes
sorerne L. Kr. Daa og Dr. Ge. Wilh. Lyng fra Norge.
Han kom Prof. Daa godt ihu fra Studentertoget 1851.
Prof. Lyng spurgte han, om han var kommen ned for Udstil
lingens Skyld, som fandt Sted i Kjøbenhavn i de samme
Dage. Derved kom Talen ind paa Kunsten, navnlig
Maler-Kunsten, og da Prof. Lyng først udtalte sig
misbilligende om den ,,sentimentale" Retning hos somme
Malere og derpaa ligedan om den „ satiriske" Retning
hos andre, sagde Grundtvig om det sidste: Ja, det er
den anden Afvej". Saa übetydelig i sig selv denne Be
mærkning maa se ud, saa véd nok vi, der har set og
hørt Grundtvig, hvordan Kjæmpe-Oldingens dybe Kjær
ligheds-Liv kunde røbe sig ogsaa derigjennem, naar han
med det lette Nik mildt udtalte de jævne Ord. Proi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
