Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Besøg af Nordmænd m. M. - Samtale med Højskolelærere og Forhold til Sangbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Be&eg af Nordmænd m. M. 777
saa En af hans stadigere Forelæsere fortalte ogsaa, at
han første Gang troede, han sov, men mærkede snart,
at han deri tog mærkelig fejl. Hvad Wergeland an
gaar, da yttrede Grundtvig engang i sin sidste Tid lidt For
undring over, at Endel af hans norske Venner kunde
gjøre saa meget af Rationalisten Wergeland", men
han beklagede ogsaa, at han ikke i yngre Aar havde
gjort sig nærmere bekjendt med den norske Digter. —
Jeg hørte i min Ungdom, at der var tidlig faldet ham
Digte af Wergeland i Hænde, hvori han fandt, at det
meste aanded Had mod Danmark", og det indbød just
ikke den desuden af omfattende Arbejder optagne Grundt
vig til at gjøre synderlig nærmere Bekjendtskab. Skabe
lsen, Mennesket og Messias" hørte jeg, ogsaa i min Ung
dom, at Grundtvig havde sagt, at han ikke forstod, hvad
jo tildels var Tilfældet med Wergeland selv; og en
fantastisk Messias hugede naturligvis heller ikke en
Grundtvig.
Samtaler med Højskole-Lærere og Forhold til
Sangbøger.
For paa et Sted at samle det Lidet, her er at med
dele om hans Samtaler med Højskole-Lærere i det
Sidste, og om hans Forhold til danske Sangbøger,
maa vi straks gaa et Aar tilbage i Tiden. Det var nem
lig saavidt jeg mindes, Sommeren 1871, at Kand. Nutz
horn fra Askov besøgte ham. Han fandt ham temmelig
sammensunken, og paa Spørgsmaal om, hvordan det stod
til, svarede han træt: Aa — hvordan kan det staa til i
min Alder". Han var da, som vi véd, nær ved de 88.
Men da de havde begyndt at samtale, var han snart liv
lig og kraftig oppe og yttrede blandt andet, at han
troede, man i Askov ikke nok førte Tilhørerne ind i
Dagens Spørgsmaal. Nutzhorn svarede omtrent, at
det ikke laa for Lærerne der at behandle Politiken, og
saa var derom intet videre at sige. Men Nutzhorn havde
et særegent Ærinde ud til ham, og det gjaldt at faa
ændret, forkortet og tildigtet Adskilligt i Digte og Sange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
