Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Samtale med Højskolelærere og Forhold til Sangbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
778 Samtaler med Hejskole-Lærere o. s. v.
af ham for at det kunde blive tjenligt til Sang i Skolen.
Nutzhorn vented nu, at Grundtvig skulde bede ham komme
igjen om nogle Dage, men, til hans store Forundring,
gjorde Oldingen alle Ændringer — paa Stedet; han
lukkede Øjnene, hældte sig bagover i Lænestolen, sad
nogle Øjeblikke stille og saa — skrev eller dikterte
han. — Jeg har det alt fra Kand. Nutzhorn selv.
Da Ludvig Schrøder om Vaaren 1872 var heroppe i
Kristiania og holdt sit tiltalende Foredrag om Højskolen*)
og især om Ungdoms-Livet, da anførte han et Par
*) Idet jeg nævner wHøjskolen", mindes jeg om, at under
Navnet Smaa-Skrifter om den historiske Skole, af
N. F. S. Grundtvig", udgav den Gamle, lige imod Enden
af sit Levnetsløb, samlet det Meste af hvad han i Af-
handlinger og Smaaskrifter i Tidens Løb har leveret
om Højskole-Sagen. Der findes selv Afhandlingen om
Nordens videnskabelige Forening"; thi skjøndt
han nok vilde, at Mathematik og Natur-Fag
skulde foredrages med Dygtighed for Lysthavende
paa den videnskabelige Højskole og selv for Samme
paa den folkelige og borgerlige Over-Højskole i Sorø
(som nu spirer i Askov), saa véd vi, at det var Grundt-
vigs Tro, grundet paa Nordens Fortid, at Nord-
boens Videnskabelighed, naar Aanden vaagnede
med Kraft, vilde blive overvejende historisk o: stile
paa ikke blot at kjende Menneske-Livet og Folke-
Livet hos sig selv og hos sine Forfædre, men paa at
omfatte det universal-historiske" (Udtrykket i hans
Manddom) eller det stormenneskelige" (Udtrykket i
hans Alderdom) Levnets-Løb, fra MTidens Fødsel"
til Forklarings-Maalet. En Grund til at Grundtvig
selv saaledes stemplede den Højskole, han havde stridt
for, den folkelige saavelsom den videnskabelige, udtryk-
kelig med Navnet den historiske Skole", en Grund dertil
var sikkert ogsaa den, at man lettelig ellers under Navnet
Folke-Høj skole kunde komme til at oprette enten hvad
man nu rent ud kalder Real-Skoler for Voksne", eller
dog en Slags Bastarder, der var ligesaa meget Skoler
for Natur-Fag som for det historiske Menneske-
Liv, med dets Vilkaar, som Folket har i sig og er kaldet
til at fortsætte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
