Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Fra syvende Trinitatis Søndag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra syvende Trinitatis-S^ndag.
786
Mod Slutningen afUgen efter 10de Trinitatis, Fredag,
blev Grundtvig syg og overdrog Prækenen paa ellevte
Søndag" til Kapellanen, men det var blot en liden Over
gang. Han var alt brav igjen Lørdagen, kjørte Søndag
til Kirken og forrettede selvßarne-Daaben. Til Mid
dag samme Dag var Komtesse Knuth fra Kristiania hos
ham, og man kunde mærke, hvor det glæded ham inderlig,
da hun fortalte om en norsk Bonde, som vilde høre
noget om, hvori Uenigheden mellem Grundtvig og mange
andre Skriftkloge egentlig bestod, og som, da man sagde:
„Grundtvig siger, Da abs -Pag ten er fra Vorhe rre",
gjenmælte: Er der Nogen, som tvivler paa det
da?" Og det samme Ord har sandelig Flere fra troende
Lægfolk" hort baade nord og syd for Dovre -F j eldet,
og selv i Forsamlinger af saakaldte Pietister, har
man tildels heroppe fundet det for drøjt, naar Nogen har
vovet at angribe deres Daabs-Pagt som Herrens
igrunden.
Mandagen skulde Komtessen ud til Grev Holsteins
paaDyrehave-Gaard, ogjman vilde saa have Bispinde
Grundtvig didud. Man undredes imidlertid paa, om ikke
kanske ogsaa Grundtvig selv kunde være at formåa til
at komme. Jo, — han kommer. Men han saa ud den
Dag noget mæt af Dage". Han talte imidlertid endel i
Førstningen, men syntes om en Stund at blive trættere,
og da en Kvinde blandt Gjæsterne mindte om, at hun
havde været sammen med ham i Begyndelsen af Aarene
femti, saa siger han som lidt vemodig: Ja, det var den
gang det". Det våred ikke meget længe efter Middagen,
før han siger: Naa, lille Kone, skal vi ikke kjøre?"
Tolvte Søndag behandlede Grundtvig længere det
Udsagn i Evangeliet: at det var med et Suk, Vorherre
Jesus Kristus helbredede den Døvstumme, thi det er jo
ingenlunde med Suk, men med Glæde, han gjør Al ting
godt hos det faldne Menneske, som vil tro paa ham".
Hans Suk, mente derfor Grundtvig, maatte her komme
af, at han saa, den Døvstumme vilde ikke bruge sin
Hørelse og sit Mæle til Guds Ære og sin Frelse, men
misbruge alle Guds Gaver, saa de hos ham bar ikke
Livet, men Døden Frugt. Det var her, mente han. for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
