Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Fra syvende Trinitatis Søndag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra syvende Trinitatis-S&ndag. 787
Herren, som det vilde være for enhver af hans Ords
Tjenere, naar der kom Folk til ham med et lille Barn
og bad ham lægge sine Hænder paa det med Herrens
Velsignelse og han i Aanden forudsaa, at Barnet intet
Gavn vilde faa deraf, men kun haardere Dom, fordi det
tog Guds Naade forgjæves. En saadan Herrens Tjener
turde nemlig ikke nægte at give, hvad Herren har lovet
at skjænke alle dem, som beder ham. men han kunde
dog kun gjøre det med et Suk . . . Ved Forbudet fra
Herren til Vidne r ne mod at fortælle den Døvstummes
Helbredelse, sagde han, at vi (Ordets Tjenere) maatte
ønske, at Fadderne vilde tie med enhver Daab, som vi
vidste var forgjæves. Han var dog glad fordi de ikke
véd det og mindtes naturligvis paa den anden Side ved
Evangeliet, at Folkets Ord: Han gjorde det altsammen
godt, de Døve gjør han hørende og de Maalløse talende",
de Ord gaar langt dybere, end de tænkte; saa han gjør,
at vi baade kan modtåge hans Naades-Ord med hjerte
lig Tro og be kjende dem til Saliggjørelse".
Om hans Forkyndelse 13de Trinitatis-Søndag
mindes jeg, at en norsk K vinde, som opholdt sig i
Kjøbenhavn, i et Brev hidop maatte omtale, at hun havde
fundet den saa overordenlig opbyggelig, og at hun med Rette
fandt den saaledes, derpaa peger ogsaa Opskriften, som
jeg nu, da det stunder hardt mod Enden, skal meddele
hel og holden (efter Prædikener i Vartou Kirke",
2det 8., S. 503—4) som ogsaa et af Vidnesbyrdene om,
hvordan Grundtvigs Forkyndelse var gjennemaandet af en
glædelig Følelse af, at Guds Naades Gjerning var ikke
,. forgjæves" enten hos ham selv eller i hans Kreds, men
at det virkelige Kristen-Liv var der i en lykkelig Op
vækst af Frelserens «broderlige Kjærlighed".
„Kristne Venner!
Menne sket, som efter Dagens Evangelium gik fra
Jerusalem (Fredens By) til Jeriko (Palme-Staden), faldt i
Røverklør, blev afklædt, udplyndret og mishandlet, saa
han laa hjælpeløs og halv død, det svarer aabenbart til
Paradis-Mennesket hos den første Adam, og Præsten
med Leviten, som betragtede ham opmærksomt, men gik
ham kolde forbi, de svarer til Lov-Mennesket, som vel
vidste, hvad der staar skrevet i Lovbogen om Kjærlighed
til Gud og Næsten, men syntes slet ikke at vide, hvor
11. 50*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
