Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvig og Professor Hammerich m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
792 Grundtvig og Professor Hammerich m. m.
have slaaet an i det Hele. Sulioterne" i hans Heltes
ange" turde, trods nogen Kunstlethed, agtes for et af
hans bedste Kvæder. Han var vel bevandret i den ev
ropæiske Skjønliteratur ikke blot fra Middelalderen,
som særdeles tiltrak ham, men ogsaa fra den nyere Tid.
Selv havde han rejst meget og leveret Rejseminder"
(i „ Brage og Idun") lige fra Syden, hvor Orangen" og
Pinjen" løfter sig over den blomstrende Sprogmark, op
til Fjeld-Vandet i Thelemarken, hvor han lyttede
til Sagn og Sange fra Fjeldguttens Mund, fornøjer sig
over hans Raskhed og gotter sig ved Daamen og Sus
ningen fra vore Birk- og Granskove. I det Kirkelige
sluttede han sig nærmest til Grundtvig, hvis Psalme
sang han beundrede som den ypperste i hele Kristen
heden, og han har skjænket den nordiske Læseverden
— foruden mindre kirkehistoriske Arbejder — en Kirke
historie i 3 Bind, bygget paa omfattende videnskabelige
Studier, der, trods Overlæsselser mangensteds, visselig maa
agtes for et virkeligt Mesterværk i Sammenligning med
hvad der af den Art er leveret de Studerende, hvad jo
ogsaa mest er Oversættelser fra det Tyd ske som Guei icke s
og Kurtzes Tørheder, og selv med Hagenbachs vel
ingenlunde ulæselige, men kun lidet kirkelige Arbejde*).
Hammerichs Skildringer kan ogsaa her tit være ganske
udmærkede, og han stræber, i Lighed med Grundtvig, at
se Kristendommens Modtagelse i Forhold til Folkelivet,
der, hvor den kommer. Men Hammerichs Styrke bestod
i som Kunstmaler at skildre paa Afstand; til Al
muen i Samtiden kom han aldrig i noget stadig lev
ende Forhold; han kunde ikke ret føle sammen med den
og undte den ikke engang sin Frihed i det borgerlige
Selskab, men traadte frem med aabenbar Partiskhed
for den national-liberale og akademiske Side i Sam
fundet, ligesom hans Frihedssands i det hele ikke
var særdeles stor.
Naar da Talen blev om Samfunds-Forholdene iNu
tiden i større eller mindre Kredse, saa maatte hans og
Grundtvigs Veje skilles mere og mere, alt som Grundt
*) Til Eksamenslæsning er imidlertid ogsaa Hammericks visse-
lig for stor og overlæsset, især nutildags, mens de
Studerende har saa meget andet ved Siden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
