Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvig og Professor Hammerich m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig og Professor Hammerich m. m. 793
vig i og under og efter sit Rigsdagsliv kom i mere
og mere levende Forhold til Bonden og skred fremad
i aabenbaret Frisind.
Af Præstefriheden, hvori Grundtvig saa Vil
kaaret baade forMenighedslivets og hele Menneske
livets Trivsel inde i Folkekirken, var nu jHammerich,
som vi har set, en erklæret Modstander; af Grundt
vigs Betragtning af den akademiske Dannelse for
Embedsmænd var han ligesaa, og selv paa den Folke
højskole, som han dog alle Dage skattede, og hvor vi
véd, at Grundtvig i 1847 vilde havt ham til Lærer i
Historien, var han med Hensyn til Fremgangsmaade
i sin Aldendom ikke enig med Grundtvig med hans milde
Blik paa Almuens Ungdom. Man mærke f. Eks. paa
Aanden i Hammerichs Udtalelser om Tugt" i Skriftet om
Grundtvig og det forenede Venstre" og Grundtvigs
Udtalelser f. Eks. i Aabnings-Talen paa Marielyst
18 66, hvoraf det Hovedsagelige før er meddelt.
Undervisningstvang(,.obligatorisk Undervisning^
siger de Moderne") over Folket holdt Hammerich paa, og i
Takt med det national-liberale Fædrelandet" haan
ede han endog det forenede Venstre" for det Lavmaalu
af Kundskab og Færdighed, som det kræv te af Skole
børnene, medens Grundtvig slet intet Statskrav eller
Samfundskrav vilde vide af angaaende Børns Skole
kundskab, men vilde, at Skolen kun skulde staa Folket
til Tjeneste*). Hammerich stod altsaa endog fjernere
fra Grundtvig i denne Sag, end han stod fra det ham
saa forhadte forenede Venstre". Grundtvigs Ønske
om fuldkommen Frihed var dog vist ogsaa Ønsket hos
en god Del idetmindste af dette Samlag, men de tænkte
vel, det for Øjeblikket ikke kunde nytte at prøve paa at
*) Udtrykket «kun til Tjeneste" er vistnok mit eget, men
udtrykker klart, ter jeg haabe, hvilken Stilling Grundt-
vig, efter alt hvad vi har set, vilde, at Kirke, Folke-
Skole og Politi-Magt skulde indtage til Folke-Lijvet,
saa her burde ikke være et Ymt om Tvang over andre,
end dem, som ikke lader Næsten være i Fred med hvad
hans er. Om en Overskriden af Blufærdigheds Grændsen
ind i det hos os Uhørte er det jo ikke værdt at tale, og-
Gr. talte ikke derom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
