Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvigs sidste Søndag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvigs sidste Sendag. 803
svarede Høgsbro, at Dinesen arbejdede stik imod de øvrige
Medlemmer i en ganske anden Aand, saa det var
gaaet saavidt, at gamle Jens Jørgensen selv havde
sagt: „ Enten skal jeg eller Dinesen ud af Venstre", og
da", sagde Høgsbro, kan De nok forståa, det er gaaet
vidt." — Ja, det er vist" svarede Grundtvig, som
kjendte Jens Jørgensen som en af de besindigste, frede
ligste og hæderligste Bønder i Thinget.
Derefter fortalte Høgsbro om sin Rejse i Norge,
ganske nylig forud, og de kom da til at tale om forskjel
lige fremragende Mænd heroppe, hvorved Grundtvig ud
talte, at det undred ham, at Kristoffer Bruun ikke
kunde faa Øje for den kirkelige Oplysning, da det dog
var det Samme: det levende Ord nemlig, han havde
stridt for baade i folkelig og i kirkelig Henseende.
Ved Omtalen af Hammar-Mødet heroppe d. A. kom
Talen ogsaa paa Redaktør Hedlund fra Gøtheborg, som
ogsaa var der tilstede i Mødet og som, skjøndt hans
kirkelige Retning er rationalistisk, dog glæded sig over
hele Grundtvigs folkelige Virksomhed. Derved kom
Høgsbro til at læse op Endel af de Stykker i Hedlunds
Gøtheborgs Handels- og Søfartstidende", som
havde bragt Ploug til at kalde Hedlund en „Dansker
hader" og den karakterløseste Frasemager i hele Norden^
o. s. v. o. s. v. Høgsbro spurgte nu Grundtvig, om han
fandt noget i Hedlunds Stykker, som krænkede Danmark,
og som vi burde gjengjælde paa den Maade. Grundt
vig: Nej slet ikke; vi maa jo huske, han er svensk
og kan umulig se med de samme Øjne, som vi Danske,
paa Forholdene." Ved Talen om Hedlund kom saa
Tanken let til Bjørnson, der havde været i Sverrig, og
Grundtvig udtalte sin Glæde over, at Bjørnson maaske
var det Redskab, der kunde bringe Svenskerne til at
blive opnjærksomme paa hans Virksomhed, da det havde
været et Savn for ham, at han havde været saa lidet
kjendt i Sverrig.
Høgsbro spurgte om, hvis det Tilfælde indtraf, at
Rusland og Tyskland kom i Krig, og Sverrig af
gammelt Nag til Rusland gik sammen med Tyskland,
f. Eks. i Skolespørgsmaal gaaet over til den ministerielle
Side fra Grundtvigs og Venstres.
11. 51*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
