Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvigs sidste Søndag - Døds-Dagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
804 Grundtvigs sidste Sendag.
om Danskerne da skulde gaa imod Tyskland og Sver
rig. Dertil svårede Grundtvig bestemt: Nej, det maa vi
aldrig; Danmark maa aldrig nogensinde gaa imod Norge
eller Sverrig, men burde i et saadant Tilfælde søge at
forblive neutral, undtågen hvis Tyskland forinden gav os
den danske Del af Sønderjylland, da kunde der vistnok
blive Tale om at gaa sammen med Tyskland og Sverrig.
Men, sagde Høgsbro, hvis nu England gaar med
Tyskland og Sverrig? Ja saaskal vi gaa med", svarede
Grundtvig meget bestemt".*)
Hvad der mere blev talt mellem Grundtvig og
Statsrevisor Høgsbro, véd jeg ikke, men ved Afskeden
sagde Statsrevisoren : Livet skal noksejre! et Haab,
hvortil Grundtvig ikke lod Jaet mangle. Om de talte
om Biskop Monrads Valg til Rigsda’gsmand, kan
jeg saaledes ikke sikkert sige, men det véd jeg fra en
Husven hos Grundtvigs, at Grundtvig var om Aftenen
meget opsat paa at faa at vide, om Monrad (der f. Eks.
vilde have Kirkeraad" eller Synode) blev valgt eller
ikke. Han ventede saalænge der var mindste Rimelighed
i at vente, paa, at en ung Mand, som skulde give ham
Underretning i den Henseende, vilde komme ud til Tuborg.
Den unge Mand var imidlertid bleven forhindret, men
Grundtvigs stærke Ønske gik i Opfyldelse: Biskop Mon
rad faldt igjennem ved Valget.
Døds-Dagen.
Ved den huslige Opbyggelse Mandag Morgen var
han vel noget besværet af Slimhosten, men det var nu
*) Vi maa komme ihu, at Grundtvig betragtede England
som Hovedet for hele den gothiske Stormagt. Efter
Sammenhængen her og efter andre Udtalelser maa det
have været Grundtvigs Mening, at Danmark (og visselig
hele ;,Højnorden") skulde i denne Storkamp følge Eng-
land og Tyskland, selv om ikke Afstemningen i Sønder-
jylland var holdt forinden. Deltagelsen kan jo tænkes
ogsaa at kunne udvirke de danske Senderjyders Fri-
givelse, eller dog kraftig medvirke dertil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
