Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
810 Slutning.
ikke faa private Huse; ogsaa Industriudstillingsbygningen,
hvor Toget siden gik forbi, flagede paa halv Stang med
et større Antal Flag. En stor Del af de større private
Skoler havde givet Fridag. . . .
Da Ligvognen var naaet til Vartou, standsede den
udenfor Kirken. Døren stod aaben (den Dør, der paa
Hospitalsbygningdrnes Sydside vender ud mod Løngangs
stræde.) Orgelet spillede, og snart tonede Krist stod
op afDøde" gjennem Togets hele bølgende Mangfoldighed.
En saa stor psalmesyngénde Mængde er neppe hørt i
nogen af Nordens største Steder, og Istemmelsen af
denne Pia aske- Sang sættes af Ørenvidner som det mest
Gribende ved den hele Sørgehøjtidelighed. Fra Vartou,
hvor alle Vinduer var falde af de gamle Koner, gik Toget
til Jernbanegaarden. Dejlig er Jorden" og Op dog,
Sion, ser du ej" lød fra de tætte Skarer. Ved Bane
gaarden opløstes det store Tog, men 600—700 Mennesker,
Mænd og Kvinder fra alle Landets Egne og endel Nord
mænd, fulgte med i det Ekstratog, der førte Liget til Kjøge.
Kl. 47a ankom Toget til Kjøge By, der havde iført
sig en sørgefestlig Dragt. Kirkeklokkerne ringede, en
stor Mængde Huse flagede paa halv Stang. Haandværker-
Foreningen og Vaabenbrødrene (Skytter-Foreningen) i
Kjøge gik med deres Faner i Spidsen, og Folk fra Byen
og Egnen sluttede sig naturligvis til Toget, som gik hen
til Aasen paa den blomsterstrøede Vej. Til Horn
musiken blev forskjellige Psalmer sungne, deriblandt atter:
r.Fred til Bod for bittert Savn", og det lød yndigt
ud over Markerne. Fra Aas en" oppe i Skoven, med
Aaen nedenunder, er der den dejligste Udsigt, østerud
over Kjøge-Bugt, med et yndigt Landskab i en Halv
kreds om sig, og saa i det Vide ud over Østersøen.
En Ringmur indhegner, i Skoven med de høje Bøgetræer,
Kirkegaarden deroppe, der naturligvis, som Hvilested
for en enkelt Slægt, ikke er stor. Kisten, der det Meste
*f Vejen fra Kjøge Banegaard var kjørt paa en liden
Ligvogn, men baaren opad den sidste Bakke op til Kirke
gaarden, blev nu sat lige indenfor Indgangen, og ved Siden
af stod Talerne for at kunne høres af de Faa indenfor
og de Mange udenfor. Her blev først afsunget Hostrups
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
