Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
811
Slutning.
nKimnr, I Klokker, nu sluktes en Sol over Mulde,
Længe den kjæmped mod Mørket med Straalerne falde,
Silde den sank,
Stor i sin Nedgang og blank.
Æren er Guds i det Høje!"
Da denne Psalme paa 4 Vers var udsungen, traadte Prof.
Hammer ich frem. Havde man fimdet, at han før paa
de nordiske Kirkemøder mellem boglærde Modstandere
havde talt knapt og forbeholdent om den Hensovede, saa
talte han frit og fuldt ad og skildred ham, udsprungen
af en af Danmarks stolteste Ætter, Skjalm Hvides Æt,
som en af Aandens Udkaarne, en af vort Hundredaars
Vejbrydere, hine Heroer, hele Nordens Ære, der tændte
nyt Lys i vore Lande", — skildred ham som Daadens
og Kampens Mand gjennem Haan og JVliskjendelse, men
og som Manden med det store Hjerte, der var rigt som
hans Aand: det kunde tro og elske som et Barns Hjerte
og græde som Barnet, og det kunde kjæmpe som Manden.
Hvad han elskede, var hans Frelser, den korsfestede og
gjenopstandne, hans Fædemeland histoppe og herneden,
Nordens Aand, alt Stort og Sandt og Skjent og Godt . . .
Kjærlighedens Fred boede i ham . . . hans Prædiken be
gyndte som en rullende Bodstorden, endte i Evangeliets
stille Susning som Forkyndelse af Englenes Julebud om
den store Glæde for alle Folk. Og denne Mand var en
dybsindig G-randsker, en Synernes Mand over
Historiens og Menneskehjertets Vidder, der saa indad,
udåd, opad, frem og tilbage, hvis Syner alle samlede sig
i et stort, nyt historisk Grundsyn paa hele Livet, hvori
den nordiske Aands Længler fandt sit Udtryk som ingen
sinde før. Saa fik han Syn paa Livs-Kilderne i Guds
Kirke i Ordet: Daabens og Nadverens, Bønnens og
Fredens [Fredlysningens] Ord, hvori Herren vandrer
gjennem Menigheden, og paa Livskilderne i Nordens
Folkeliv: dets Sang og Saga. Tidlig og sildig pegede
han paa den og grundede paa, hvorledes de levende
Strømme skulde ledes ind i Sjælene. Saa sprang Tanken
om F olkehøj skolen fuldt rustet ud af hans Aand.
Den, saavel som hans andre store Livstanker, er bleven
miskjendt. Men Tiderne skiftede, og nu er Mangt og
Meget af det han stred for, lyst i Kuld og Kjøn, knæsat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
