Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
812 Slutning.
selv af hans tidligere Modstandere. Folkehøjskoler
rejse sig rundt i Nordens tre Rige r og have allerede
vakt Opmærksomhed i fremmede Lande. Og hans Syn
om Guds Kirke og Nordens Kald i Historien tæller
Tusinder og atter Tusinder af Venner. — Saa skildred
Hammerich Skjalden, der ståk i Sky som Ørnen med
de stærke Vingeslag og kunde synge sødt som Fugl i
Lunde", og navnlig betegnede han Grundtvig som den
ypperste Psalmedigter, Kristi Kirke nogensinde
har havt; idetmindste kjender jeg ingen større"
— og derefter fremstillede han ham somFremskridtets
og Fremtidens, som Folkets og Frihedens Mand.
Hans Tro til Friheden kjendte næsten ingen Grændser.
. . . I den første Menneske-Alder af hans Liv studsede
kun de Fleste, de rystede paa Hovedet, Andre lo og spot
tede ad den Sværmer og Fredsforstyrrer. Først da han
stod Alderdommen nær, begyndte Folket at lytte til denne
underlige Mands Ord, Flere og Flere kom til, de ærede
ham, de løfte ham højt som den store Aand, ja der gives
dem, som forgude ham. Og nu, da han er gaaet bort.
nu lyse og skinne hans Livstanker, og de skulle skinne
vidt ud over hans Grav og endnu hos ufødte Slægter
glæde Sjæle og varme Hjerter og løfte Aander trindt i
Norden. Er der kommet mere Malm i Modersmaal,
mere Liv i vor Kundskab, mere Inderlighed i vor
Tro, mere Flugt Ji vor Sang, mere Kraft i vort Folke
liv, mere Lys i vort Haab, selv i en i mange Henseender
mørk Tid, under tunge Hjemsøgelser, mens de onde Magter
rejse Hovedet, da er han den Aandens Stormand, vi
har mest at takke for". Hammerich glemte dog ikke
at give Gud Æren og kun prise Grundtvig som hans
„ villige Eedskab". Talen var lang, og jeg kan her ikke
meddele stort Mere deraf, end at han med Hensyn til Frem
tiden hernede indviede Grundtvigs Minde til Udøde
lighed, og hans Tanker fulgte ogsaa den Hedengangne
til det, som er hinsides, og han udtalte: Der vil hans
Aand udvikle sig indadtil, altid dybere. altid inderligere i
Samfund med sin Frelser; thi nye, hidtil ukjendte Mulig
heder ville aabne sig. Der glider atter Syner frem for
ham, uendeligt saligere, end de gaves ham hernede; er
der ikke Evighedens Syner? der løfter Sangeren for
ynget sin Røst og synger den nye Lovsang i Kor med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
