Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slutning. 815
ved Fru Maries" Side, som vi véd han sang* en sytten
Aar før sin Bortgang:
Aasen med Udsigter vide,
Smilende ad Østerli de,
Den ved Kjøge-Bugtens Bred
Er vort fælles Hvilested."
Det er kun en kort Beretning-, jeg her har kunnet give
om Grundtvigs Ligbegængelse. Hvem, der ønsker at læse
en udførligere, maa jeg henvise til Skriftet N. F. S.
Grundtvigs Jordefærd og det kirkelige Venne
møde den Ilte og 12te September ved J. Christian
Mad sen". Det indbefatter foruden hvad Titelen lover,
et Foredrag ,, Om Grundtvigs Betydning i vor Kirke",
af Stiftprovst Egede Glahn, og en Prædiken paa 15de
Søndag efter Trefoldighed" 1872 af Pastor C. J.
Brandt, der for den store Mængde Tilhøreres Skyld
maatte holdes ude paa Vartou Gaardsplads (medens
Altergangen gik for sig inde i Kirken), og som i høj Grad
forstærkede Ønsket hos Grundtvigs Tilhørere og Altei
gjæster om, at Brandt maatte blive hans Eftermand,
et Ønske, vi véd, den danske Eegjering ogsaa opfyldte.
Endelig indeholder Skriftet en Udsigt over Grundt
vigs Levnetsløb af Sagamanden Frederik Barfod.
Vennemødet var tidlig berammet og Deltagerne havde
saaledes til det Sidste ventet at samles omkring Oldingen
for endnu at høre hans Tale i Kirke og Mødesal, medens
de nu kom til hans Jordefærd, men ikke blot for at fælde
Taknemmelighedens Taare ved hans Grav, men og for at
høre og være med at give ham Eftermælets Røst og
opmuntre hverandre til at optåge hvad de evnede af
det rige Arvegods.
Fra Nordens tre Riger gjenlød det i de forskjellige
Toner, fra dem, ,der delte, og fra dem, der ikke delte han;*
Anskuelser i det enkelte, at en Mand var gaaet bort, hvis
Liv var af overordentlig Betydning for Nordens
Liv. I Frankrig havde Rygtet om hans Folkehøj
skol er saaledes vakt Opmærksomhed, at derfra kom Be
gjæring efter nærmere Oplysning om dem. Det var endnu.
mens Grundtvig selv levede; det samme var Tilfældet selv
fra Lande østenom Østersøen. I hans Dødsaar stod der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
